Søg

Silke Otto-Knapp

Geography and Plays

20 sep – 17 nov 2013

Silke Otto-Knapps (f. 1970, Tyskland) malerier er præget af rene linjer og poetisk tågede flader med nærmest skrøbelige gengivelser af figurer og landskaber. På udstillingen Geography and Plays vises et udvalg af disse værker, der kan anskues som værende i dialog med Hill Hill Hill Hill Hill.

Silke Otto-Knapp arbejder med akvarel på lærred i et næsten monokromt spektrum. Et materialevalg, der giver mulighed for at opbygge de komplekse, halvtransparente, lag-på-lag flader, der præger hendes landskaber.

Med udgangspunkt i fundne fotografier, der dokumenterer danseforestillinger fra 1920’erne, har Silke Otto-Knapp også malet de formationer, som de koreograferede danseres kroppe skaber. Koreografiens monumentalitet og formaliserede ritual oversættes til næsten abstrakte elementer, der skaber kontrast til det ellers skrøbelige udtryk.

Næste