CPH:DOX på Kunsthal Charlottenborg
CPH:DOX flytter ind på Kunsthal Charlottenborg, når dokumentarfilmfestivalen afholdes næste gang den 16.-26. marts 2017. Kunsthallen ombygges til internationalt festivalpalæ med både udstillinger, biografer, debatter, branche-forum og virtual reality-biograf og vil fremover fungere som hovedkvarter for CPH:DOX.
92.000 danskere besøgte CPH:DOX, da der sidste gang blev afholdt dokumentarfilmfestival i København. Som et nyt kunstnerisk og publikumsvenligt tiltag vil CPH:DOX i de kommende år placere festivalens hovedkvarter på Kunsthal Charlottenborg, der ligger centralt placereret midt i hovedstaden mellem Kgs. Nytorv og Nyhavn.
”Vi har længe drømt om at finde den rette partner til at afvikle festivalens mange aktiviteter både for vores danske og udenlandske branchegæster. Kunsthal Charlottenborg er med sin centrale placering og sin nye internationale og aktuelle dagsordensættende profil den oplagte samarbejdspartner for os”. TINE FISCHER, Festival Director & Founder, CPH:DOX
CPH:DOX fortsætter med at vise dokumentarfilm i biografer over hele landet, men Kunsthal Charlottenborg bliver i fremtiden CPH:DOXs hovedkvarter under hele festivalen. Her vil de besøgende kunne opleve udstillinger, filmprogrammer og debatarrangementer. Derudover vil CPH:DOX bygge to biografer på kunsthallen samt et nyt virtual reality-rum.
Samarbejde om produktionen af indhold
Der er tale om et fagligt samarbejde mellem CPH:DOX og Kunsthal Charlottenborg, der nedsætter en fælles redaktion, som kommer til at arrangere filmprogrammer og udstillinger med både danske og internationale kunstnere og dokumentarister. Kunst og film i krydsfeltet mellem kunst og dokumentar har altid fyldt meget i programmet hos CPH:DOX. Både i form af kunstneriske dokumentarfilm, men også i form af udstillinger og særlige filmprogrammer kurateret af kunstnere som Olafur Eliasson og Ai Weiwei.
“CPH:DOX har igennem årene manifesteret sig som én af Europas største dokumentarfilmfestivaler med et skyhøjt fagligt og kunstnerisk niveau. Kunsthal Charlottenborg og CPH:DOX har en fælles vision om at udbrede de bedste værker af nutidens dokumentarister og samtidens kunstnere til flest mulige danskere. Og vi tror på, at vi ved at gå sammen får nemmere ved at indfri den ambition.”
Video er deaktiveret pga. dine cookie indstillinger
Fakta om CPH:DOX
CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Hvert år fylder festivalen Københavns biografer med et udvalg på over 200 film fra hele verden. I løbet af festivalens elleve dage præsenterer CPH:DOX også koncerter, kunstudstillinger, seminarer, international konference, talent- og produktionsprogrammet CPH:LAB og det internationale filmfinansieringsmarked CPH:FORUM. Fakta om Kunsthal Charlottenborg Kunsthal Charlottenborg ligger centralt placeret i København mellem Kgs. Nytorv og Nyhavn og er et af de største og smukkeste udstillingssteder for international samtidskunst i Europa. Kunsthal Charlottenborg blev grundlagt i 1883 og er en del af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
Mere information
CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentar lmfestivaler i verden. Hvert år fylder festivalen Københavns biografer med et udvalg på over 200 lm fra hele verden. I løbet af festivalens elleve dage præsenterer CPH:DOX også koncerter, kunstudstillinger, seminarer, international konference, talent- og produktionsprogrammet CPH:LAB og det internationale lm nansieringsmarked CPH:FORUM