Kunsthal Charlottenborg præsenterer spektakulær videoinstallation af Jesper Just
Denne sommer slår Kunsthal Charlottenborg dørene op for en storslået soloudstilling af den internationalt anerkendte danske kunstner Jesper Just, der præsenterer sit hidtil mest omfattende videoværk. 'Servitudes' er en totalinstallation, der griber ind i den besøgendes oplevelse for at udfordre de fasttømrede forestillinger om handlekraft og passivitet, der gennemsyrer vor tids sociale interaktioner. Udstillingen er skabt i samarbejde med MAAT – Museum of Art, Architecture & Technology i Lissabon og er kurateret af Irene Campolmi.
Sidste år blev værket solgt til samlingen på det prestigefyldte Metropolitan Museum of Art i New York, efter at det havde haft verdenspremiere på Palais de Tokyo i Paris i 2015 og senere samme år blev det vist på de ikoniske billboards på Times Square i New York.
Nu præsenterer Kunsthal Charlottenborg Jesper Justs Servitudes. Udstillingen fører den besøgende på en rejse ind i modstridende, men dog indbyrdes afhængige ideer om den aktive ageren og passiviteten, der gennemsyrer vor tids sociale interaktioner – et centralt tema i hele kunstnerens praksis. Just bruger arkitekturen som kunstnerisk materiale, idet han forvandler Kunsthal Charlottenborgs sydfløj til en kompleks rumlig installation skabt af lyd, bygningskonstruktioner og levende billeder fra otte film på hver ni minutters længde, der vises i synkrone loops. Arkitekturen griber forstyrrende ind i den besøgendes bevægelsesfrihed og tvinger én til at følge en forudbestemt, smal sti gennem galleriets rum – en sti lavet af ramper til kørestolsbrugere. Det performative greb tvinger den besøgende til at tilpasse sig de uventede forhold, hvorved publikum er med til at udfordre vores forestillinger om fysisk ageren i det moderne samfund.
Dekonstruktion af den vestlige verdens fremstillingsformer
I installationen leger Jesper Just med de konventionelle vestlige fremstillinger af køn, klasse og handicap, idet han indfanger øjeblikke, der befinder sig i grænsefeltet mellem det virkelige og det filmiske, mellem politiske konstruktioner og omskiftelige fiktive fortællinger. Man oplever ingen begyndelse eller slutning, blot en fornemmelse af, at alt midlertidigt er ophævet.
På rejsen vil publikum opleve otte kortfilm. En af skærmene viser en ung kvinde (Dree Hemingway), der har stort besvær med at spise en majskoble, fordi hun har spændt muskel-rehabiliteringsudstyr på hænderne. På en anden skærm ses en pige (Rylee Sweeney), der lider af Charcot-Marie-Toot, en arvelig sygdom, der hæmmer funktionsevnen i hænder og lemmer. Hun forsøger at spille klaver.
Filmene er optaget i det ikoniske One World Trade Center i New York, en slags protese i byrummet, der nu udfylder hullet efter et svært traume. Men fantomsmerterne er der endnu. De optrædende i filmene fremstår som en art hybrider mellem maskine og organisme, der er med til at udviske grænserne mellem fiktion og fakta.