Event
19. august – 20. august
  • Talks

Looking for another space of belonging

Seminar

Et seminar der udforsker begrebet tilhørsforhold, gennem værker af kunstnere fra det tidligere Jugoslavien- især dem som forlod landet efter 90’erne.

Oplægsholdere: Blandt andre René Block, Irfan Hošić, Carsten Juhl, Tijana Mišković, Adnan Softić, Jeppe Wedel-Brandt (den endelige liste over oplægsholdere bliver offentliggjort i løbet af den første halvdel af juli)

Program: 19. og 20. august, 2019

Begge dage:
10.00-12.30  Screeningsprogram med videoværker relateret til seminarets emne.
13.00-17.00 Seminaroplæg

Billetter: Køb billetter her
Sted: Kunsthal Charlottenborg (biografen/ mezzaninen på 1.sal)
Nyhavn 2, 1051 København K

I løbet af seminarets 2-dagesprogram om eftermiddagen, vil en gruppe danske og internationale oplægsholdere præsentere en række teoretiske, kuratoriske og især kunstneriske forsøg på at omdefinere begrebet tilhørsforhold ved at se imellem og ud over etablerede nationale og kulturelle strukturer. Derudover vil der i formiddagstimerne være et biograf-screeningsprogram med videokunstværker relateret til seminaret temaet.

Tematisk vil seminarprogrammet blive organiseret omkring tre linjer, der sætter spørgsmålstegn ved følgende stedsbegreber:

LAND / JORD – Hvordan forstås territoriale tilhørsforhold samt arv i konteksten af forflytning/displacement?
ARKITEKTUR – Hvordan arkitekturen som den konstruerede beskyttende struktur er med til at definere det fysiske og psykiske tilhørsforhold især i en situation af destruktion og genopbygning?
BYRUM – Hvilken rolle spiller byen som det urbane mønster for tænkning, kommunikation og socialt samvær for ens tilhørsforhold til både mangfoldigheden og fælleskabet?

Baggrund:
I 90’erne blev det multinationale balkanland Jugoslavien opløst. Titos koncept om “brotherhood and unity” blev overtaget af nationalistiske ideologier, hvilket resulterede i en grusom krig og fordrivelse af millioner af mennesker. Balkans koncept om sameksistens på tværs af etniciteten (som ikke kun kan spores tilbage til Titos Jugoslavien, men også til de flerkulturelt østrig-ungarske og osmanniske imperier) forsvandt dog ikke. Faktisk kan man sige at det fra at være et koncept i Europas periferi, i kraft af de mange udvandringer, blev flyttet til Europas diaspora.

I dag er der andre krigsflygtninge, såvel som miljømigranter, der forleder deres oprindelsessteder i håb om at finde en bedre fremtid på nye territorier. Denne verdensomspændende displacement-situation kalder bestemt på en omdefinering af begrebet tilhørsforhold.

Kunstnere, som forlod Jugoslavien efter 90’erne – og nu bor i det vi, af mangel på et bedre ord, kalder en diaspora – kan muligvis hjælpe os med at tænke ud over de etablerede strukturer. Alt i mens Europa kæmper med at give form til sit koncept om sameksistens “i enhed og mangfoldighed”, leverer disse kunstnere nemlig et nyttigt “tredje blik” på begrebet flerkulturelt. De kan de gøre, fordi de har et særligt forhold til grænsefænomenet; De kommer fra Balkan, der opfattes som Europas periferi eller det underbevidste, både eksotiske og truende, “andet”. Derudover har det opnået endnu et lag af “andethed” som udlændinge, der lever mellem flere kulturer. Læs mere her.

Seminaret er støttet af:
Grosserer L.F. Foghts Fond
Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond14.