Event
21. april 12.00 – 20.00
- Ferniseringer
Laure Prouvost, Our elastic arm hold in tight through the claouds
Åbning
Den Turner Prize-vindende kunstner Laure Prouvost er verdenskendt for sine totalinstallationer og repræsenterede Frankrig ved Venedig Biennalen 2019. Nu byder Kunsthal Charlottenborg velkommen til åbningen af hendes første soloudstilling i Skandinavien onsdag 21. april kl. 12-20.
Der er fri entré til kunsthallen hele dagen. Vi åbner samtidig udstillingen ‘Afgang 2021’: bit.ly/2OwTq7q.
Vigtig information om Corona-pas inden dit besøg: bit.ly/3t4V5jD
Vi glæder os til at fejre genåbningen og udstillingen med jer!
Om udstillingen:
Laure Prouvost arbejder i et fabulerende kunstnerisk formsprog, der spænder fra film og installation til skulptur, lyd og performance. Hun er kendt for sine sanselige, surrealistiske og stemningsfulde totalinstallationer, der på humoristisk og idiosynkratisk vis skaber en ramme for hendes filmværker. Her udviskes grænser mellem fiktion og virkelighed og sprogets flertydighed udforskes.
Med udstillingen ‘Our elastic arm hold in tight through the claouds’ omdanner Prouvost hele Kunsthal Charlottenborgs nordfløj til en labyrintisk installation, der skaber sin helt egen, overjordiske verden. Udstillingen er skabt som en totaloplevelse, der med en ny videoinstallation produceret i samarbejde med Australian Centre for Contemporary Art (ACCA) i Melbourne vil introducere publikum til Prouvosts livlige, fængslende og ofte humoristiske kunstneriske praksis.
Udstillingen er kurateret af Henriette Bretton-Meyer og er produceret i samarbejde med Australian Centre for Contemporary Art i Melbourne. Udstillingen præsenteres som del af Kunsthal Charlottenborgs samarbejde med CPH:DOX og er støttet af Augustinus Fonden, Institut français du Danemark, Kvadrat, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.