Event
29. september 12.00 – 20.00
  • Ferniseringer

Verden er i dig

Medicinsk Museion flytter ind på Kunsthal Charlottenborg og præsenterer efterårets store udstilling ‘Verden er i dig’. Gennem videnskab, samtidskunst og historiske objekter undersøger udstillingen, hvordan vores kroppe er forbundet med verden i og omkring os

Nu byder vi velkommen til åbningen af udstillingen:

Onsdag den 29. september kl. 12-20.

Der er gratis entré til kunsthallen hele dagen.

Taler fra 12.30:

Theis Lange, professor og institutleder ved Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Michael Thouber, direktør på Kunsthal Charlottenborg

Kuratorerne: Adam Bencard, Jacob Lillemose, Kristin Hussey, Malthe Kouassi Bjerregaard

I udstillingen ’Verden er i dig’ vil du både møde ny biokunst, genstande fra Medicinsk Museions samlinger, malerier og videoinstallationer, meteoritter, duften af kirsebær, vandrør fra 1700-tallet, og en syv meter stor roterende jordklode. Værker og genstande, der på hver deres måde vender spørgsmålet: Hvad gør verden ved os?

Deltagende kunstnere: Mediated Matter Group/Neri Oxman, Ralo Mayer, Katie Paterson, Bradley Pitts, Lucy McRae, Kathy High, Jiwon Woo, Sonja Bäumel, Baum & Leahy, Guston Sondin-Kung, Marcus Coates, Susan Morris, Till Rabus, Heath Bunting, Isabella Martin, Maya Sialuk Jacobsen, Kaitlynn Redell, Mary Maggic, Pinar Yoldas, Mogens Jacobsen, Anna Dumitriu, Andrew Carnie, Jenna Sutela, Luke Jerram, Revital Cohen & Tuur Van Balen, Tine Friis & Eduardo Abrantes.

Verden er i dig er kurateret af Medicinsk Museion (en del af Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research – CBMR) på Københavns Universitet. Produceret i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg. Udstillingen er blevet til takket være støtte fra Novo Nordisk Fondens tematiske program i uddannelse og formidling, Velux Fonden, Bikubenfonden, Beckett Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Direktør Espen og Hustru Tanja Neergaard Dinesens Fond. Kunsthal Charlottenborgs udstillingsprogram er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond.