Event
7. juni 17.00 – 20.00
  • Performances
  • Talks

New Red Order præsenterer: En aften med Paul Chaat Smith & Laura Ortman

New Red Order Presents: One if by Land, Two if by Sea

PAUL CHAAT SMITH
Foredrag: Spectacular Optimism: Inside New Red Order’s Fight for the Future
Sted: Charlottenborg Art Cinema, Kunsthal Charlottenborg kl. 17-18.

Med udgangspunkt i New Red Orders praksis og deres positive, imødekommende, men alligevel aktivistiske og opildnende tone, diskuterer Paul Chaat Smith, kurator ved Smithsonians National Museum of the American Indian, en række aspekter, der gør New Red Order til en unik størrelse og hvorfor at New Red Order er ganske ulig alt og alle andre, man hidtil har set. New Red Orders tone er måske nok provokerende, men samtidig også utroligt konstruktiv, og den udgør dermed et alternativ til identitetspolitiske blindgyder og til en diskurs, hvor oprindelige folk altid befinder sig i fortiden og altid er ofre. På denne måde peger New Red Orders praksis på en ny vej fremad og en ny måde at tænke og realisere oprindelige folks fremtider på.
Foredraget holdes på engelsk

LAURA ORTMAN KONCERT

Sted: Øvre Foyer, Kunsthal Charlottenborg kl. 19-20.

Laura Ortman (White Mountain Apache) er musiker og komponist, og arbejder både som solist og som engageret samarbejdspartner med New Red Order. Hun arbejder på tværs af mange forskellige platforme, og indspiller albums, optræder live og skaber soundtracks til film og til kunst. Om sin violin, siger Ortman, at den er et harpiks-indhyllet udyr hvorfra der dukker sindssyge sammenkrøllede vinger frem, der snurrer i stjernelys og olie og glans. Med stor brug af forstærkning og effekter, inkorporerer hun også over-harpiksering for at tilføje røg, støv, vind og forvrængede lyde i hendes improviserede kompositioner til forstærket violin; Apache-violin, fløjter, grene, dias, guitarhakke, klokker, feltoptagelser og stemmegaffel.

BIOS

Paul Chaat Smith (Comanche) er forfatter, essayist og kurator. I sit arbejder udforsker han samtidskunst og -politik med særligt fokus på oprindelige folk i Amerika.
Sammen med Robert Warrior er han forfatter til Like a Hurricane: the Indian Movement from Alcatraz to Wounded Knee (New Press, 1996), der har status som fast læsning på undervisningsforløb om amerikansk historie som sådan og den oprindelige befolknings historie i særdeleshed. Hans anden bog, Everything You Know about Indians Is Wrong, blev udgivet i 2009 af University of Minnesota Press.
Smith kom til Smithsonians National Museum of the American Indian i 2001, hvor han fungerer som kurator. Blandt hans projekter og udstillinger kan nævnes performancekunstneren James Luna’s Emendatio ved Venedig Biennalen 2005, Fritz Scholder: Indian/Not Indian (2008) og Brian Jungen: Strange Comfort (2009).

Smith har været ’Critic in Residence’ ved diverse udstillingssteder i USA og Canada tre gange, og i sine udstillinger og essays har han beskæftiget sig med kunst af Richard Ray Whitman, Baco Ohama, Faye HeavyShield, Shelley Niro, Erica Lord, Maggie Michael og Kent Monkman. Han har holdt foredrag på National Gallery of Art (US), Whitney Museum of American Art og Getty Center for the History of Art and the Humanities i Los Angeles. I 2017 blev han udvalgt til at holde den ellevte Distinguished Critic Lecture for den amerikanske afdeling af AICA – den internationale forening for kunstkritikere. Hans seneste udstilling, Americans, åbnede i Washington i 2018 og høstede stor anerkendelse.


Ortman har samarbejdet med kunstnere som Tony Conrad, Jock Soto, Raven Chacon, Nanobah Becker, Okkyung Lee, Martin Bisi, Caroline Monnet, Tanya Lukin Linklater, Martha Colburn og Loren Connors. Hun har fremført værker på Whitney Museum of American Art og Museum of Modern Art i New York, Musée d’art Contemporain i Montreal og Centre Pompidou i Paris samt på utallige etablerede og undergrundsspillesteder i hele USA, Canada og Europa. I 2008 grundlagde hun Coast Orchestra, et orkesterensemble, hvor alle medlemmer tilhører de oprindelige amerikanske folk. Ensemblet skabte et live-soundtrack til Edward Curtis’ In the Land of the Head Hunters (1914), den første stumfilm, hvor hele rollebesætningen ligeledes bestod af landets oprindelige befolkning befolkning.

Hun har blandt mange andre anerkendelser modtaget et Jerome@Camargo-residency i Cassis, Frankrig i 2020, et Jerome Foundation Composer/Sound Artist Fellowship i 2017, et Art Matters-stipendium i 2016, et Native Arts and Culture Foundation National Artist Fellowship i 2016 og et IAIA Museum of Contempory Native Arts Social Engagement Residency i 2015. Hun deltog også i Whitney Biennalen i 2019. Ortman bor i Brooklyn.