Nye krige, nye billeder

I efteråret kan du komme med til eventrækken Nye krige, nye billeder, som vil forsøge at kaste nye blikke på krig med udgangspunkt i tre film af den tyske filmkunster Harun Farocki. Hver aften dykker vi ned i en af Farockis film og undersøger et udvalgt tema gennem samtaler mellem en række relevante fagfolk og forskere.

Med Inextinguishable Fire (1969) fortæller Farocki ikke bare historien om napalmen, dets anvendelse i Vietnam-krigen og effekt på samfundet. Han giver også forrang til kunsten som foretrukken modstandsform. Ukraine-krigen har – sammen med demokratiske opstande i Belarus og Hong Kong – sat fokus på den politiske aktivismes rolle i kampen mod politisk undertrykkelse. Men hvad er samtidskunstens forhold til den politiske aktivisme? Hvad er dens rolle og ansvar i dag, når det gælder om at modvirke totalitær udvikling, og hvori består dens mulighed for at skabe forandring?

Panel:
Anna Kærsgaard Gregersen er uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og er museumsinspektør for fransk kunst i det 19. og 20. århundrede på Glyptoteket. Hendes kuratoriske praksis fokuserer ofte på tværhistoriske og transnationale dialoger på tværs af den ældre kunsthistorie, antikke genstande og samtidskunst. Hun har kurateret en række udstillinger herunder Paul Gauguin – Why Are You Angry? (2020), Michael Armitage – Account of An Illiterate Man (2021) samt Suzanne Valadon – model, maler, rebel (2022). Anna Kærsgaard Gregersen er også en af de kuratoriske kræfter bag Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middel East and Beyond, et treårigt samarbejde mellem Glyptoteket og Copenhagen Contemporary, som vil udmønte sig i tre udstillinger med samtidskunst. Den første udstilling i rækken er curtain call af den iransk-fødte kunstner Abbas Akhavan, som bl.a. genrejser Iraks plyndrede nationalmuseum på Glyptoteket præcis 20 år efter invasionen af Irak i 2003.

Mikkel Bolt er kunsthistoriker og professor i politisk æstetik ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskaber ved Københavns Universitet. Han har udgivet en række bøger og artikler om samtidskunst, fascisme og revolutionær politik, senest Dialog med de døde (2023) – essays om avantgarderne og deres efterliv i den politiserede samtidskunst og aktivisme ved Antipyrine, 2023.

Om eventrækken:
Der er krig i Europa og i Mellemøsten, og dagligt må vi forholde os til dens realiteter – mange af os udelukkende gennem billeder og videomateriale. Med eventrækken Nye krige, nye billeder sættes der fokus på, hvordan krigens billeder er med til at ændre vores opfattelse af virkeligheden.

Den tyske filmkunster Harun Farocki modarbejdede krig i alle dens former. Han udviklede et kunstnerisk sprog til at analysere de billeder af krigen, som vi kender fra de sidste 50 års krige og politiske opstande – Holocaust, Vietnam-krigen, Den iranske revolution, Den rumænske revolution og Golf-krigene. Billeder, vi som oftest oplever gennem skærme, og som har større magt over os, end vi til dagligt er bevidste om. Men også billeder, der er resultatet af den teknologiske udvikling, som Farocki afdækker gennem en eksperimentel dokumentarstil, hvori han integrerer sit eget materiale med optagelser fra kilder som massemedier, overvågning, politisk propaganda, amatøroptagelser og computersimuleringer.

I tråd med Farockis egen kunstneriske mission om at revurdere teknologiens og massemediernes indvirkning på samfundet inviterer vi forskere og fagfolk til at debattere, hvordan billeder og medier på den ene side fungerer som historisk dokumentation og på den anden side som værktøjer til manipulation, og hvordan formidlingen af krig altid indebærer en form for bearbejdning af krigens realiteter.

Eventrækken er tilrettelagt af cand.mag. i filosofi Morten Bønke Pedersen og kunsthistoriker Philip Pihl. Eventrækken er støttet af Beckett-Fonden og Goethe-Instituttet.

Om Harun Farocki (1944-2014)
Farockis unikke blanding af fiktion og dokumentar og essayistiske tilgang til filmkunsten har gjort ham til en af dokumentarismens mest originale kunstnere. Præget af studenterprotestbevægelsen og miljøet omkring New German Cinema i slutningen af 1960’erne og med en opmærksomhed fast rettet mod tidens teknologiske og politiske udvikling indtog han med årene en position som en af Europas mest markante og interessante samtidskunstnere. Det er i dag svært at undervurdere Farockis indflydelse på europæisk filmkunst, og han er er blandt andet blevet hyldet med en retrospektiv udstilling på Tate Modern (2009) og en samlet soloudstilling på MoMa (2011).