Søg

Efterårsferien på Kunsthal Charlottenborg

I uge 42 kan du tage familien med på Kunsthal Charlottenborg og udforske botanik og tilhørsforhold og komme med dit helt eget bud på kunsthistorien. Derudover kan du komme på omvisninger i de nyåbnede udstillinger, og husk at vi holder særåbent mandag den 16. oktober kl. 12.00-20.00.

Kom på omvisning i udstillingerne Seeds and Souls og Full of Days og bliv klogere på tematikkerne i udstillingerne gennem to workshops. Her kan du sammen med din familie gå på kunstskattejagt, genskrive kunsthistorien og skabe nye plantearter.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne i efterårsferien efter betalt entré til Kunsthal Charlottenborg. Børn og unge under 15 år kommer gratis ind, og tilmelding er ikke nødvendig.

PROGRAM

Mandag 16. oktober
Særåbent kl. 12.00 – 20.00
Omvisning i begge udstillinger kl. 18.00

Tirsdag 17. oktober kl. 13.00 – 15.00
Workshop: Hvem får lov at skrive kunsthistorien?

Onsdag 18. oktober kl. 13.00 – 15.00
Workshop: Hvad kan planterne fortælle os?

Fredag 20.oktober
Omvisning i begge udstillinger kl. 18.00

Vores kunstskattejagt er åben for børn og voksne hele ugen i kunsthallens åbningstid.

WORKSHOP: HVAD KAN PLANTERNE FORTÆLLE OS?

I gruppeudstillingen Seeds and Souls undersøger kunstnerne forbindelserne mellem botanikkens historie, kolonitidens arv og diasporiske erfaringer. Læs mere her.

I workshoppen, der er inspireret af Ishita Chakrabortys installation, kan børn og voksne skabe både nye eller eksisterende plantearter, lytte til deres fortællinger og spørge ind til, hvad de kan lære os.

WORKSHOP: HVEM FÅR LOV AT SKRIVE KUNSTHISTORIEN?

Efterårsferiens anden workshop er inspireret af udstillingen Full of Days i anledning af Kunsthal Charlottenborgs 140 års jubilæum, der præsenterer en række helt nye værker, som forholder sig til kunsthallens historie; en udstillingsbygning uden samling eller historisk arkiv. Læs mere om udstillingen her.

I denne mixed-media workshop får du lov til at genskrive kunsthistorien ved at optræde både som kurator og kunstner i din egen udstilling. Hvordan ville kunsthistorien se ud, hvis du fik lov til at skrive den?

I Full of Days kan du også tage på kunstskattejagt for at finde detaljen fra værkerne, der bl.a. tæller en omvendt søjle fra gamle dage, en installation af brusekabiner, fundne objekter fra Charlottenborgs loft samt mobile lærreder og bygningens horoskop.

PRAKTISK INFORMATION

Omvisninger med intro til begge udstillinger:
Mandag 16. oktober kl. 18.00
Fredag 20. oktober kl. 18.00

Workshops:
Tirsdag 17. oktober kl. 13.00-15.00: Full of Days
Onsdag 18. oktober kl. 13.00-15.00: Seeds and Souls
Der er elevator, så det er muligt at medbringe kørestol og barnevogn mv.