Søg

Kom til forpremiere på Ai Weiweis ‘Human Flow’

I samarbejde med Grand Teatret og Nordisk Film præsenterer Kunsthal Charlottenborg forpremieren på Ai Weiwei's prisnominerede dokumentar 'Human Flow' den 7. november i Grand Teatret.

Filmen introduceres af Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg.

Dokumentaren, der var nomineret til Guldløve-prisen ved årets filmfestival i Venedig, er optaget i 23 lande over et år og skildrer den igangværende, globale flytgningekrise.

Over 65 millioner mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af krig og forfølgelse, og vi ser lige nu den største flygtningekrise siden anden verdenskrig.

Human Flow er en storslået filmrejse under ledelse af den internationalt anerkendte kunstner og instruktør Ai Weiwei, som viser denne massemigration med et stærkt visuelt udtryk. Hans dokumentar skildrer både flygtningekrisens overvældende omfang og dens store menneskelige konsekvenser.

Video er deaktiveret pga. dine cookie indstillinger

Filmen er optaget i løbet af et begivenhedsrigt år og følger en række vedkommende historier om mennesker fra hele verden: Afghanistan, Bangladesh, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Irak, Israel, Italien, Kenya, Mexico og Tyrkiet. Human Flow dokumenterer disse menneskers desperate kamp for at finde sikkerhed, tag over hovedet og retfærdighed.

Fra overfyldte flygtningelejre til farlige havoverfarter til pigtrådshegnede grænser; Fra desillusion til mod, udholdenhed og tilpasning; Fra længslen efter det liv, der blev forladt, til fremtidens ukendte potentiale. Filmen kommer på et tidspunkt, hvor tolerance, medmenneskelighed og tillid er vigtigere end nogensinde før.

Dette fintfølende filmværk er en hyldest til menneskets ukuelighed og stiller spørgsmål, som vil komme til at definere dette århundrede: Vil verdenssamfundet kunne overvinde frygt, isolationisme og egeninteresse og i stedet vælge åbenhed, frihed og respekt for menneskeheden?

Billetterne til forpremieren koster 90 kr og kan købes HER.