Event
21. marts 17.00 – 19.00

Bedwyr Williams

På denne Charlottenborg Art Talk vil kunstneren Bedwyr Williams fortælle om hans værkproduktion af video, tegning, installation og performance gennem de sidste 20 år.

Bedwyr Williams (f. 1974, Wales) er en internationalt anerkendt kunstner. Hans seneste udstilling ‘The Gulch’ blev vist på Barbican Art Center i 2016-2017 i London og præsenterer en ny installation, der består af en serie teatralsk iscenesatte miljøer, der sender publikum på en desorienterende rejse igennem det 90 meter lange udstillingsrum.

Generelt anvender Bedwyr Williams multimedia, performance og tekst til at undersøge friktionen mellem de ‘dødalvorlige’ og de ’banale’ aspekter af vores moderne liv. Williams er også kendt for at bringe humor ind i forholdet mellem kunstner og kurator ved at skabe absurde scenarier for dem at begå sig i. Mest aktuelt er hans arbejde med video, hvorigennem han har undersøgt temaerne dystopi og menneskehedens betydning i universet.

OBS! Denne Charlottenborg Art Talk er flyttet fra Kunsthallen pga. CPH:DOX, og finder i stedet for sted i Auditoriet i Hirschsprung, Det Kgl. Danske Kunstakademi. Peder Skramsgade 2, 3.B. 1054 København K.