Søg

Kunsthal Charlottenborg holder lukket indtil CHART

Kunsthal Charlottenborg holder lukket fra 13. – 29. august, mens der bygges op til kunstmessen CHART 2019, der afholdes i weekenden 30. august – 1. september.

Chart Kunsthal Charlottenborg

Når udstillingerne Jesper Just: Servitudes og gruppeudstillingerne Europa Endlos og It’s Urgent! slutter søndag den 11. august, holder kunsthallen midlertidigt lukket, mens der bygges op til CHART 2019. Kunstmessen, der i år atter indtager hele Kunsthal Charlottenborg og de tilstødende arealer i gården og på kunstakademiet, afholdes i weekenden den 30. august – 1. september.

Kunsthallen holder herefter lukket igen fra 2.-19. september, mens vi installerer vores kommende udstillinger med Eva Kot’átková og Irena Haiduk: Seductive Exacting Realism, der begge åbner fredag den 20. september, hvor det fejres med fernisering fra kl. 17-20.