Søg
Rose Eken: (f. 1976) Udsmykning til Ragnarock, 2018. Foto: Niels Ulrik Østrup (m.)

Kunsthal Charlottenborg lancerer cykelrute til kunstoplevelser i samarbejde med Roskilde Kommune og Museet for Samtidskunst

Kunsthal Charlottenborg lancerer landsdækkende BIKE ART: kuraterede cykelruter til offentlige kunstværker af samtidskunstnere i hele landet. I dag lanceres den nye cykelrute i Roskilde kurateret af Roskilde Kommune og Museet for Samtidskunst. Her kan man opleve kunst fra cyklen og få fornøjelsen af et lysende kraftvarmeværk, en hyldest til Roskilde bysbarn Lise Nørgaard, en 800 kilo tung gigant-skulptur.

I 2018 lavede Kunsthal Charlottenborg en kurateret cykelrute til ti kunstværker i København for at hylde kunsten i det offentlige byrum. Nu foldes konceptet ud i hele landet i samarbejde med kunsthaller og museer og i dag lanceres den nye cykelrute i Roskilde.

→ BIKE ART TOUR Roskilde kan frit downloades her

→ BIKE ART TOUR København kan frit downloades her

→ BIKE ART TOUR Aarhus kan frit downloades her

→ BIKE ART TOUR Aalborg kan frit downloades her

→ BIKE ART TOUR Odense kan frit downloades her

→ BIKE ART TOUR Esbjerg kan frit downloades her

BIKE ART er et landsdækkende koncept med kuraterede cykelruter til offentlige kunstværker af samtidskunstnere i hele landet. Værkerne er i de forskellige byer udvalgt af de lokalt forankrede institutioner, som også har lavet beskrivelser til. Alle ruterne og værksbeskrivelser fra hele landet kan tilgås direkte fra Kunsthal Charlottenborgs nye app, så du altid har cykelruterne i lommen.

I 2018 lavede Kunsthal Charlottenborg en kurateret cykelrute til ti kunstværker i København for at hylde kunsten i det offentlige byrum. Nu foldes konceptet ud i hele landet i samarbejde med kunsthaller og museer som Museet for Samtidskunst, Kunsthal Aarhus, Kunsten i Aalborg, Esbjerg Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts. Alle værkerne kan opleves fra cyklen og tilgås direkte fra Kunsthal Charlottenborgs app. Den er er gratis og kan hentes i App Store eller Google Play. På app’en kan man læse værkbeskrivelser og få de nøjagtige adresser til kunstværkerne. Kort til ruterne kan downloades ovenfor. De kuraterede cykelruter BIKE ART kan også frit downloades fra kunsthalcharlottenborg.dk.

Download kort på kunsthalcharlottenborg.dk eller tilgå det via kunsthallens app ’Kunsthal Charlottenborg’.

BIKE ART er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Den Obelske Familiefond

Husk de generelle sikkerhedsregler under Corona/Covid-19.