Event
19. april 18.30 – 20.00

Cécile B. Evans – Hyperlinks or It Didn’t Happen

Charlottenborg Art Cinema

Til den tredje del af filmprogrammet, der ledsager udstillingen Welcome Too Late, præsenteres Hyperlinks or It Didn’t Happen fra 2014 af den amerikansk-belgiske kunstner Cécile B. Evans.

Filmens fortæller er en mislykket computergenereret rendering af en nyligt afdød skuespiller, PHIL. I sin egen, intensiverede udgave af såkaldt ’hyperlink cinema’ udfolder Evans livet blandt digitale aktører så som spambotter, renderede spøgelser og hologrammer i forskellige iscenesættelser og genrer.

En mangfoldighed af handlingsforløb bygges op, konvergerer og kollapser i overvejelser om eksistens uden krop i vores liv og arbejde med maskiner. Filmen kredser om spørgsmål vedrørende materie og bevidsthed samt retten til personlige data. Se trailer for filmen.

Læs mere om udstillingen Welcome Too Late.