Event
1. marts 19.00

Chartlottenborg Art Cinema: Miners Shot Down

Kunsthal Charlottenborgs nye biograf, Charlottenborg Art Cinema, har fået en enestående mulighed for i februar og marts at vise en serie anerkendte dokumentarfilm udvalgt af The Why Foundation og skabt af nogle af verdens mest respekterede dokumentarister.

The Why Foundation har siden 2015 årligt udvalgt 20 prisvindende journalistiske dokumentarfilm og distribueret filmene i en samlet serie kaldet World Stories. Kunsthal Charlottenborg og The Why Foundation har nu indgået samarbejde om visning af fire film, som optakt til CPH:DOX, under titlen World Stories at Kunsthal Charlottenborg.

Miners Shot Down
I august 2012 besluttede en række minearbejdere, tilknyttet en platin-mine udenfor Johannesborg i Sydafrika, at strejke for en bedre løn. Filmen følger både minearbejderne og arbejdsgiverne seks dage op til dagen, hvor strejken ender i en massakre med 34 døde og endnu flere sårede.

Nedskydningen beskrives som den første post-apartheid massakre i Sydafrikas historie, og instruktør Rehad Desai formår at visualisere en politisk situation, hvor en subtil sammensværgelse af de magtfulde instanser i konflikten til dato nægter at påtage sig ansvar.

Længde: 45 min
Instruktion: Rehad Desai
Land: Sydafrika