Event
17. maj 17.00 – 18.30

Et tværæstetisk samarbejde

Til aftenens Charlottenborg Art Talk præsenteres værker og samtale mellem studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Rytmisk Musikkonservatorium: Mai Keldsen & Jeppe Lange.

Værkerne er blevet til if. en workshop faciliteret af underviser på Den Danske Filmskole, Karin Worsøe.

I workshoppen har de kunststuderende undersøgt arbejdsmetode og proces på tværs af kunstneriske fagligheder.

Samarbejdet er resulteret i en række kollaborative tværæstetiske værker, der undersøger temaer som hukommelse, gentagelse og forholdet mellem lyd og billede.

Mai Keldsen og Jeppe Lange arbejder med gentagelser som motor for et narrativ. Variationer og nye kontekster for et repeterende billedmateriale skaber en række potentielle fortællinger. Denne metode afprøves desuden i bogform, hvor en associativ korrespondance frembringer kæder af tekstmateriale

Efter præsentationen vises de introducerede film.

Mai Keldsen & Jeppe Lange
“Splitscreen”‘, dobbelt projektion, 02:43
“Plamager”, bog, 28 sider
“Deformation”, videoloop, 06:56
“Plants”, videoloop, 05:19