Event
2. juni 17.30 – 20.00
  • Ferniseringer
  • Film

Legacy – Slow Show åbning & koncert med TS Høeg, Charlotte Munck, Simon Toldam og Oliver Laumann

Som resultatet af en kræftdiagnose har BAFTA-nominerede filmskaber og videokunstner Doug Aubrey gennem det seneste årti lavet kortfilm og udforsket sit personlige filmarkiv, der daterer tilbage til 1970ernes punkæra.

Mellem d. 2. – 5. juni åbner Charlottenborg Art Cinema dørene for visning af de 170 kortfilm der udgør Aubreys “pocket cinema slow show” Legacy of an Invisible Bullet.

Showet skydes i gang med en uropførelse af performancekoncert torsdag d. 2. juni kl. 17.30, hvor Legacys komponist TS Høeg træder op sammen med Charlotte Munck, Simon Toldam og Oliver Laumann for at fremføre og viderefortolke på musikalske temaer samt lydkunst fra filmene, der vises i uddrag både før, under og efter koncerten.

 

Om Legacy of an Invisible Bullet.

For første gang vil et dansk publikum få mulighed for at fordybe sig i dette omfattende audiovisuelle værk, der indtil videre kun er blevet luftet i Glasgows Centre for Contemporary Arts (CCA).

 

De 170 film handler ikke bare om ”hvad vi ser når vi kigger på verden. De er også et forsøg på at indfange det, der ikke kan filmes. De ting vi finder, når vi vender en kameralinse rundt og begynder at kigge indad…”

Til at hjælpe sig med dette har Aubrey samarbejdet med performer Charlotte Munck, der ikke blot bliver filmskaberens underbevidstes stemme men også ”en avatar – en fysisk manifestation, der udtrykker alt det jeg ikke gør – eller kan…”, som Aubrey forklarer det.

Ideen med at eksponere det usete er yderligere fremkaldt med illustrationer af billedkunstner Halfdan Pisket samt et lydbillede og kompositioner af TS Høeg, af hvilke fire yderligere er remixet af den skotske musiklegende Jim Sutherland.

De 170 Legacy of an Invisible Bullet – Slow Show kortfilm er hver max 10 min. lange, og inddelt i 16 kapitler, der af mellem 31 og 54 min. varighed, sammenfletter den 10 ½ times fortælling. Det er disse kapitler der er programsat til at spille mellem torsdag d. 2. og søndag d. 5. juni i Charlottenborg, sådan at værket vises i alt to gange.

Legacy – Slow Show er desuden skabt til at kunne opleves både lineært men også mere associativt i den interaktive prototype, som man får adgang til at downloade og teste eksklusivt, når man besøger biografen. App’en er udviklet til mobiltelefon, og gør at man kan tage ’pocket cinema’ værket med sig i lommen og efter lyst og behov på farten eller hjemme på storskærm via Chromecast. App’en er designet af Max Specktor i samarbejde med det kreative team.

Legacy of an Invisible Bullet er støttet af The National Lottery via Creative Scotland, Det Danske Filminstitut, Statens Kunstfond og Creative Europe MEDIA Programme of the European Union, m.fl.

Tjek www.kunsthalcharlottenborg.dk samt www.northernsouls.dk for fuldt program.

Kontakt marie@northernsouls.dk  for yderligere information.