Rasmus Myrup – Om proto-hekse og danske folkesagn

Som en del af Charlottenborg Live, vil Rasmus Myrup hver onsdag give en præsentation af hans værk i udstillingen Heksejagt.

Præsentationen varer ca. 35 min, og foregår følgende onsdage:

Onsdag d. 18/11 kl. 18.45 + kl. 19.20

Onsdag d. 25/11 kl. 18.45 + kl. 19.20

Onsdag d. 2/12 kl. 18.45 + kl. 19.20

Onsdag d. 9/12 kl. 18.45 + kl. 19.20

Præsentationen er gratis og på dansk.

Tilmelding foregår efter først til mølle på aftenen ved at mødes foran udstillingen, og der er plads til 9 personer pr. gang.

Bemærk at der er gratis entré til hele kunsthallen hver onsdag mellem 17-20.

Om Rasmus Myrups værk:

Salon des Refusés, 2020

Installation, varierende dimension. Courtesy: Rasmus Myrup og Jack Barrett Gallery, New York

For Rasmus Myrup hænger heksefiguren sammen med mange andre væsener fra den danske folketro, der på tilsvarende vis er blevet fremstillet som afvigere fra samfundet; som ondsindede, truende og underlige. Disse fremmedgjorte individer var ofte tæt knyttet til tanken om animisme og blev anset for at stå tættere på naturen end mennesket. Mens de fleste af disse væsener stort set er glemt i dag, har heksen stadig en central plads i den danske folketradition, idet hun genopstår hvert år til Sankt Hans, hvor hun udformes af gammelt tøj og hø for at blive brændt på bålet. Myrups nye værk, der er lavet specielt til Heksejagt, inviterer mange af disse udstødte figurer ind i et salonmiljø, hvor de fremstår som moderne individer fremstillet af naturmaterialer. Denne gruppe udskud inkluderer figurer, der rækker helt tilbage til oldtiden, både fra den nordiske mytologi til hedenske legender fra 1600-tallet. De forsamles til en natlig soiré på et sted, der minder om en bar: Et sikkert rum for både heksen og hendes venner.

Forestillingen om heksesabbatten som et sted for animistisk transformation, bacchanaler og seksuelle udskejelser blev udbredt under den nordiske heksejagt. Denne idé lånte både fra klassisk græsk og romersk litteratur såvel som fra førkristne shamanistiske traditioner fra bronzealderens Europa. Heksesabbater blev ofte kaldt for ”dansen” og blev forstået som et rituelt rum, der vendte gængse forestillinger om køn og moral på hovedet. Derfor fremstod de i den brede befolkning som både truende og meget tillokkende, som det også kan ses i datidens kunstneriske skildringer. Ved at skabe et imaginært rum for dem, der blev udelukket fra fortællingen om et moderne, menneskeligt Danmark, reflekterer Myrup over vores sociale og politiske forhold til folkloren og dens potentiale for genfortolkning i nutiden.