Event
13. juni – 15. juni

Rundgang

Billedkunstskolernes årlige skoleudstilling

Kom indenfor i atelierer og undervisningsrum på Kunstakademiet til skoleudstillingen Rundgang i weekenden fra fredag den 13. til søndag den 15. juni 2025.

Skoleudstillingen giver et indblik i, hvad studerende og undervisere har arbejdet med det forgangne år rundt om på Kunstakademiets atelierer og værksteder.

Kunstakademiet har åbne døre hele weekenden, og der er fri entré. Du kan opleve udstillinger, installationer, performances og filmvisninger på Charlottenborg Slot, Peder Skrams Gade 2 og på Kunsthal Charlottenborg – og der vil være værker i gårde, gyder og haver rundt om på Kunstakademiets område.

Åbningstider:

Fredag 13. juni: 15-20
Lørdag 14. juni: 12-18
Søndag 15. juni: 12-17

Fernisering i gården på Charlottenborg Slot fredag den 13. juni kl. 15.00.

På Kunsthal Charlottenborg vises filmværker fra fire studerende fra Medieskolen. Filmprogrammet looper i kunsthallens åbningstid.

Et skilt med teksten "Rundgang 2025".

Filmprogram

Laura Elly Lund Toftgaard: Monolog With A Muppet, 2025 (13 min.)

Maria Storm-Gran: Cuckoo child or the spectacular insight into the life of a con-artist, 2025 (40 min.)

Ruby Nilsson: Magna Paranoia, 2025 (20:30 min.)

Iva Magdalena: Nature here is violent, 2024 (11 min.)