Talk med Aleksandra Domanović, Irena Haiduk og Tijana Mišković
Efterhånden som den jugoslaviske kollektive identitet forsvandt, og nye grænser blev trukket, begyndte nye officielle fortællinger om national identitet, tilhørsforhold og kultur at tage form. Hvad sker der med ens identitet, når det sted, man kommer fra, ikke længere eksisterer? Hvordan husker man en fælles fortid, der bliver skrevet om – eller glemt?
Født i 1981 i det tidligere Jugoslavien – i den del, der i dag er Serbien – voksede Aleksandra Domanović op i en tid præget af to dybtgående forandringer: Internettets fremkomst og den gradvise opløsning af det land, hun kaldte sit hjem. To infrastrukturer – én digital og én politisk – blev samtidig bygget op og brudt ned omkring hende.
I denne artist talk vil Domanović dele indsigter fra sin praksis og i en samtale med kunstner Irena Haiduk og forsker og kurator Tijana Mišković tale om, hvordan man som kunstner kan arbejde med begreber som geopolitik, erindring og identitet.
Billedkunstner Irena Haiduk, født i 1982 – også i det, der i dag er Serbien – voksede op i den samme transformative periode som Aleksandra. Haiduks kunstneriske praksis inkluderer Yugoexport, en virksomhed der udforsker Balkanregionens socio-politiske æstetik gennem innovative projekter. Yugoexport understøtter juridiske infrastrukturer, kommerciel virksomhed, forskning og udstillinger. Haiduks kommende værk, en science fiction-biografi om 1990’ernes Jugoslavien med titlen Nula, bliver fortalt af selv-genererede katte. Værket, der er samproduceret i Danmark, præsenterer tre kvinder, som forvandles fra en illustrator, en statistiker og en teenager til en falskner, en prostitueret og en lokkedue.
Samtalen vil blive modereret af Tijana Mišković, født i 1982 og arbejder som kurator, med en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og en ph.d. fra Københavns Universitet. Senest har Mišković arbejdet som kurator og forsker på SMK – Statens Museum for Kunst, hvor hun kuraterede udstillingen “Connections – Danish Artists from the Former Yugoslavia.”
I sin praksis har Mišković en særlig interesse for diasporiske og transkulturelle aspekter af kunstværker, som ofte udforskes gennem et dynamisk samspil af erindringer på tværs af nationale, kulturelle og generationelle grænser.
