The Female Gaze
Vinklen på et billede er alt andet end neutral. Men hvordan påvirker en given synsvinkel egentlig vores måde at anskue verden på? Den nyudviklede VR-oplevelse The Female Gaze giver publikum mulighed for at skabe deres egen version af det ikoniske kunstværk En ung pige, der renser kantareller (1892) af den danske kunstner Peter Ilsted. Oplevelsen skal være med til at sætte fokus på og give mulighed for at genfortolke, hvordan kvinder er blevet portrætteret i kunsthistorien.
Inde i VR-oplevelsen kan publikum ændre og forny værket og dermed skabe den fortælling, de ønsker at få frem. The Female Gaze giver publikum adgang til et virtuelt fotostudie, hvor de kan ændre beskæringen, kvindens placering, hendes ansigtsudtryk, baggrunden og lyssætningen. Oplevelsen giver mulighed for at ændre vores perspektiv og vores opfattelse af modellen, og dermed fuldstændig ændre, hvordan vi fortolker billedet.
The Female Gaze lanceres af Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med Meta og Make Me Pulse den nyudviklede VR-oplevelse.
Praktisk information
The Female Gaze
VR-oplevelse i biografen på Kunsthal Charlottenborg
3. september – 18. september 2022
Tirsdag-søndag kl. 12.00-17.00
Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Gratis entré i hele udstillingsperioden