- Film
The Informants
Filmprogrammet The Informants er kurateret af kunstnergruppen New Red Order, der er aktuelle med udstillingen ‘ New Red Order Presents: One if by Land, Two if by Sea’ på Kunsthal Charlottenborg i perioden 23. marts – 7. august 2022.
For oprindelige folk er kameraet et farligt våben, der er blevet brugt mod dem lige siden kameraets opfindelse. Antropologien har været besat af at tage og bevare billeder af kulturer, der af antropologien selv er blevet betegnet som ’på vej til at forsvinde’ – dels gennem etnografiske film og dels ved at opbygge arkiver fyldt med kasser med historiske genstande fra disse kulturer – længe været et værktøj, der er blevet brugt til at kolonisere og undertrykke oprindelige folk.
Ved at fremskrive de oprindelige folks identiteter som noget, der hører fortiden til og ved samtidig at tvinge folk og kulturer til at identificere sig selv gennem denne fortid for at fremstå som ’autentiske’, afskrives disse mennesker som nutidige, samtidige individer, der bor i et koloniseret land. Det er i denne forstand, at etnografi begrænser de oprindelige folks agens og handlemuligheder.
Etnografens indkapslende blik ignorerer det faktum, at de oprindelige folks samfund ikke anskuer traditioner som et uforanderligt sæt af sandheder, der er skabt og overleveret som en form for åbenbaring, men snarere som et sæt af sociale praksisser i stadig udvikling, som i ethvert andet samfund. Deres kontinuitet kan ikke opretholdes og repareres ved simpel bevarelse; de kan kun videreudvikles gennem kamp og til sidst realiseres og opnås under forhold, hvor der findes ægte selvbestemmelse. De værker, der er udvalgt til denne fremvisning, udforsker hvad der kan ske, når de oprindelige folk tager kameraet til sig og bruger det på deres egen måde.
Program:
Chris Spotted Eagle, Do Indians Shave?, 1975. 10 min.
New Red Order, Never Settle: Calling In, 2020. 4 min.
Erica Lord & Noelle Mason, Redman, 2005. 4 min.
Caroline Monnet, Mobilize, 2015. 3 min.
Sean Connelly, A Justice-Advancing Architecture Tour, 2021. 14 min.
Thirza Jean Cuthand, Reclamation, 2018. 13 min.
Pia Arke, Tupilakosaurus, 1999. 9 min.
Guillermo Gómez-Peña and Coco Fusco, The Couple in the Cage, 1993. 32 min.
Filmprogrammet vises i kunsthallens åbningstid, når der ikke er andre events i biografen. Der er fri adgang med betalt entré til Kunsthal Charlottenborg.