Forårsudstillingen 2015
Forårsudstillingen er en åben censureret udstilling, der i 158 år har været en årligt tilbagevendende begivenhed i Kunsthal Charlottenborgs årsprogram. Forårsudstillingen er arrangeret af den selvejende institution Charlottenborg Fonden.
I år fordeler udstillingen sig på hele øverste etage i Kunsthal Charlottenborg. Forårsudstillingen 2015 præsenterer kunstnere fra hele verden. Mange er fra Danmark og Nordeuropa, men bag de indsendte bidrag står også kunstnere fra lande som Australien, Brasilien og USA. De udstillede værker dækker over fagområderne kunst, arkitektur og design.
Særligt én tendens gør sig gældende i udvalget på årets udstilling: Snarere end at levere ét samlet bud på en idé om gennemgribende social forandring, præsenterer de udstillede værker mange stille, private undersøgelser af hverdagslivet. Gennem alt fra stueplanter til pladespillere, hunde, håndpiskere og personlige ejendele til maskinen, der rydder op i dine ting, leverer de udvalgte kunstnere med deres individuelle åbenbaringer et fælles indgående studie af samtiden.
I alt 560 kunstnere har ansøgt om at deltage på Forårsudstillingen 2015. Heraf er der udvalgt 73 kunstnere, der viser i alt 115 værker.
De deltagende kunstnere er: Kristian Andersen (DK), Johan Ankersen (DK), Louise Frølund Bech (DK), Helle Kingbird Bjerregaard (DK), Tom Bogaert (CH), Sofia Boito (BR) & Jonathan Ussing (DK), Manuel Canu (DK), Christer Chytraeus (SE), Oana Constantineanu (DK), Kristine Djurhuus (DK) Linda Weiss Drescher (DK), Benjamin Dufour (BE), Pilar Mata Dupont (AUS/NL), Lea Mi Engholm (DK), Kate Fahey (GB), Romina Farkas (DE), Adam Fenton (GB), Brian Frænde (DK), Hanne G (DK), Jay Gard (DE), Sanne Grauengaard & Katrine Hvid (DK), Jeppe Gudmundsen-Holmgreen (DK), Tom Hackney (GB), Jonas Greve Handskemager (DK), Pernille Snedker Hansen (DK), Sanne Hedeskov (DK), Marie Helles (DK), Malene Hvidt & Xenia von Buchwald (DK), Kevin Hviid (DK), Moa Håkansson (NO), Anette Jensen (DK), Carsten Johansen & Victor Stilling (DK), Malene Kastalje (DK), Inger Margrethe Larsen (DK), Rosemary Lee & Jens Lee Jørgensen (DK), Hannah Lees (GB), Søren Lilholt (DK), Petra Lilja (SE), Rasmus Bryde Lind (DK), Tom Lindboe (DK), Trine Lyngsholm & Augusta Sørensen (DK), Frederik Lønow (DK), Leon Matis Robin Monies (GB), David Moises (AT), Lars Mostad (DK), Matilde Mørk (DK), Karen Thordur Nielsen (DK), Morten Sylvest Nøhr (DK), Maj Persdatter (DK), Christine Petersen (NO), Saara Piispa (FI), Karina Presttun (NO), Eva Britt Rasmussen (NO), Christina René (DK), Jens Rost (DK), Søren Rønholt (DK), Susan Schuppli (GB), Isabel Seliger (DE), Camilla Skibrek (NO), Ben Sloat (US), Maria Sparre-Petersen (DK), Matti Sumari (SE), Toshie Takeuchi (JP), Hanna Talje & Julia With (DK), Birthe Thy (DK), Trbl (DK), Elvira Varghans & Maja Li Härdelin (SE), Anne Dorthe Vester & Maria Bruun (DK), Lars Vilhelmsen (DK), Anne Vilsøe (DK), Marlon Wobst (DE), Yingji Yang (DE) og M. E. Öijer & B. K. Öijer (SE). Jury og priser Værkerne på Forårsudstillingen 2015 er udvalgt af en international jury bestående af kunstner Emil Westman Hertz (DK), kunstner Philip Grözinger (DE), designer Ditte Hammerstrøm (DK), arkitekt Carsten Juel-Christiansen (DK) og kurator Ikko Yokoyama (JP/SE). Foruden værkudvælgelsen har juryen nomineret ti kunstnere til årets to priser: Den Nationale Solopris og Den Internationale Solopris. Årets prismodtagere vil blive offentliggjort på ferniseringsaftenen. Med solopriserne følger en invitation til at udstille i et eget rum på Forårsudstillingen 2016. De ti prisnominerede kunstnere er: Manuel Canu (DK), Oana Constantineanu (DK), Pilar Mata Dupont (AUS/NL), Jay Gard (DE), Marie Helles (DK), Frederik Lønow (DK), Isabel Seliger (DE), Camilla Skibrek (NO), Anna Dorthe Vester & Maria Bruun (DK) og Marlon Wobst (DE).
Soloprisudstillinger 2015
I år vises to soloudstillinger skabt af sidste års soloprismodtagere. Dansk-franske Valérie Collarts fotografier og skulpturer i udstillingen Parts and Wholeness findes i kunsthallens nordfløj, mens det svenske kunstnerpar Maja Qvarnström og Erik Lagerwalls totalinstallation Monumentet er placeret i sydfløjen.
Forårsudstillingen er i år støttet af: Kunsthal Charlottenborg, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, L. F. Foghts Fond, 15. Juni Fonden, Københavns Billedkunstudvalg, 71 Nyhavn Hotel, Vinhanen og Pladevennerne.