Sidste chance: Poetics of Encryption
★★★★★★ Berlingske ★★★★★ Kulturinformation
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at præsentere årets store temaudstilling i tæt samarbejde med KW Institute for Contemporary Art, Berlin. Poetics of Encryption viser kunstværker af 38 danske og internationale kunstnere, der spænder over analoge og digitale medier med både historiske og nye værker.
Nye teknologier, som kunstig intelligens, er ofte svære at forstå og genstand for mange spekulationer. Årets store temaudstilling på Kunsthal Charlottenborg udforsker både fascinationen og bekymringerne omkring disse teknologiske værktøjer, og værkerne i udstillingen fokuserer på mennesket i dag – dets grænser og potentialer i en tidsalder med maskinlæring. Hvordan forholder nogle af de mest toneangivende kunstnere i vores tid sig til, hvordan den hastige udvikling af kunstig intelligens vil påvirke samtidskunsten og samfundet?
Udstillingen er kurateret af Nadim Samman, forfatteren til publikationen Poetics of Encryption. Art and the Technocene. Udgivelsen undersøger et skjult landskab af veje og vildveje gennem tre kapitler: ‘Black Site’, ‘Black Box’ (sort boks) og ‘Black Hole’ (sort hul) – udtryk der illustrerer, hvordan nye teknologier indfanger brugerne, hvordan de i al hemmelighed opererer, og hvordan de forvrænger vores oplevelse af tid og sted.
Disse tre tematikker danner grundlag for udstillingen Poetics of Encryption, der udspiller sig over mere end 1000 m2 i Kunsthal Charlottenborgs sydfløj. Kunstværkerne veksler mellem oplyst bekymring og konspiratorisk scenarietænkning og sætter det tænkende menneske i relation til skjulte mekanismer og digitale hemmeligheder.
Deltagende kunstnere: Nora Al-Badri, Morehshin Allahyari, Emmanuel Van der Auwera, Gillian Brett, Émilie Brout & Maxime Marion, Nanna Debois Buhl, Julian Charrière, Joshua Citarella, Clusterduck, Juan Covelli, Kate Crawford, Sterling Crispin, Simon Denny, enorê, Mathias Gramoso, Jürgen Mayer H., Roger Hiorns, Tilman Hornig, Vladan Joler, Daniel Keller, Andrea Khôra, Jonna Kina, Kristian Kragelund, Juliana Cerqueira Leite, Eva & Franco Mattes, Carsten Nicolai, Simone C Niquille, Trevor Paglen, Matthias Planitzer, Jon Rafman, Rachel Rossin, Sebastian Schmieg, Charles Stankievech, Most Dismal Swamp, Troika, Nico Vascellari
Poetics of Encryption er initieret af KW Institute for Contemporary Art, Berlin, med støtte fra Volkswagen Group. Udstillingen på Kunsthal Charlottenborg er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond, William Demant Fonden.
Events i forbindelse med udstillingen:
27. sep: Sæsonåbning
16.00-17.00 Talk: Poetics of Encryption
17.00-21.00 Udstillingsåbning: Poetics of Encryption og Francis Upritchard, gratis entré
21.00-00.00 Afterparty: Poetics of Encryption x Culture Box, gratis entré 21.00-22.00
21.00-22.00 Eliott Litrowski
22.00-23.00 Rhyw & Moritz Stumm LIVE A/V (Fever AM / Flipping The Coin)
23.00-00.00 Alva Noto (DJ set)
2. okt: Omvisning
17.30-18.30 Kuratoromvisning i udstillingen af Nadim Samman
11. okt: Kulturnatten
18.00-00.00 Workshops, omvisninger og skattejagt i udstillingen
19. okt: Efterårsferie på Kunsthal Charlottenborg
12.00-13.00 Familieomvisning
13.00-14.00 Workshop i udstillingen
5. nov: Omvisning
10.00-13.00 Charlottenborg på barsel inkl. omvisning i udstillingen
13. nov: Charlottenborgs Kaffeklub
08.30-10.00 Kunst & kunstig intelligens
27. nov: Talk
17.00-18.30 Nora Al-Badri: Decolonizing Data: AI and Technoheritage
12. jan: Finissage
11.00-17.00 Sidste dag med Poetics of Encryption
15.00-16.00 Omvisning i udstillingen