Simon Dybbroe Møller
Thick & Thin
Han har vækket Grauballemanden til live, skabt et værk med den danske digter Peter Laugesen dinglende fra en gaffeltruck og instrueret en filmisk trilogi inspireret af Richard Scarrys børnebog om det travle arbejdsliv.
I sommeren 2024 præsenterer Kunsthal Charlottenborg et omfattende udvalg af værker af den danske kunstner Simon Dybbroe Møller (f. 1976), der er professor ved Billedhuggerskolen på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Udstillingen, der strækker sig fra midten af 2000’erne og frem til i dag, vil være den hidtil mest omfattende præsentation af Dybbroe Møllers praksis. Kunstneren vil til udstillingen både skabe en række nye værker og genskabe nogle af sine tidligere arbejder.
Dybbroe Møller er er interesseret i, hvordan man kan konstruere billeder, der løbende udfordrer vores faste forestillinger om dokumentation og repræsentation og antager nye former. På konceptuel vis dissekerer kunstneren vores forståelse af fotografiet eller rettere det fotografiske gennem en udforskning af menneskets oplevelse, perception og hukommelse. I stedet for at fokusere på ét bestemt medie eller én stil, afsøger Dybbroe Møller hele tiden nye områder, idet han med legende lethed bevæger sig mellem film, fotografi, fundne objekter, installation, skulptur, performance, skrivning, kuratering og undervisning.
Udstillingen er kurateret af direktør på KW Institute for Contemporary Art i Berlin, Krist Gruijthuijsen, i tæt samarbejde med kunstneren.
Støttet af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og William Demant Fonden.
Tak til Ege Carpets, Francesca Minini, Ny Carlsberg Glyptotek, Fastighetaktiebolaget Folkets Hus i Stockholm, Sammlung Ivo Moser og Österreichische Galerie Belvedere.
Events i udstillingsperioden:
7. juni: Fernisering
16.00-17.00 Talk: Simon Dybbroe Møller & Krist Gruijthuijsen
17.00-20.00 Udstillingsåbning: Thick & Thin
Gratis entré
12. juni: Introduktion til udstillingen
19.30-20.00 Omvisning: Thick & Thin (dansk)
Gratis entré
18. juni – 11. august: Film
Simon Dybbroe Møller: What Do People Do All Day (2020-22)
Filmen looper i kunsthallens åbningstid
2. juli: Charlottenborg på barsel
10.00-13.00 Oplev de aktuelle udstillinger i babyvenligt tempo
11.00-12.00 Omvisning: Thick & Thin (dansk)
11. juli: Introduktion til udstillingen
18.30-19.00 Omvisning: Thick & Thin (dansk og engelsk)
17. juli: Introduktion til udstillingen
18.30-19.00 Omvisning: Thick & Thin (dansk og engelsk)
25. juli: Introduktion til udstillingen
18.30-19.00 Omvisning: Thick & Thin (dansk og engelsk)
31. juli: Introduktion til udstillingen
18.30-19.00 Omvisning: Thick & Thin (dansk og engelsk)
6. august: Charlottenborg på barsel
10.00-13.00: Oplev de aktuelle udstillinger i babyvenligt tempo
11.00-12.00: Introduktion til Thick & Thin (dansk)
7. august: Talk
17.30-19.30 Thick & Thin (Questions & Answers)
Simon Dybbroe Møller i en-til-en samtaler med:
Maja Li Härdelin, kunstner
Kirsten Ortwed, billedhugger
Anders Kold, kurator Louisiana Museum of Modern Art
Steven Shainberg, filminstruktør
Gratis entré
11. august: Finissage
15.00-16.00 Talk: @theshrink
Simon Dybbroe Møller i live terapi-session med psykolog Dr. Debbie Quackenbush