Søg

Heksejagt

7 nov – 21 feb 2021

Efterårets store udstilling på Kunsthal Charlottenborg sætter fokus på heksen og den nordiske heksejagt i det 16.-18. århundrede. Med samtidskunsten som linse undersøger udstillingen denne underbelyste historie om vold og forfølgelse, og opfordrer samtidig publikum til at gøre sig tanker om erindringens og glemslens politik – og om social forfølgelse i vor egen tid.

Udstillingen byder på flere nye bestillingsarbejder udført af internationalt anerkendte kunstnere, der gennem research og dialog med førende forskere dykker ned i hekseprocessernes mange sociale, kønsbetingede og geopolitiske lag. Disse værker indgår i et samspil med eksisterende værker og originalt arkivmateriale fra perioden i en undersøgelse af, hvordan specifikke tematikker fra de nordiske heksejagter – især hvad angår identitet, kartografi, klima og magtsystemer – trækker tråde til i dag. Ved at dykke ned i aspekter som den danske kolonitids konsekvenser og kvindehadets mange ansigter peger udstillingen på en nutid hjemsøgt af fortidens forfølgelser, men også en nutid, der rummer nye kritiske stemmer.

De deltagende kunstnere udforsker, hvordan diskriminerende frygt og had kan spredes både nedefra og oppefra. Det kan forplante sig fra individuelle naboer ud i det bredere samfund og fra regeringer til andre politiske institutioner. Herved stiller de spørgsmålstegn ved, hvordan sådanne fortællinger ofte skrives ud af historien. I disse tider med global uro, hvor erindring og glemsel er omstridte områder, peger Heksejagt på behovet for at se på en tilsyneladende fjern forhistorie med friske øje – og tilbyder nye måde at huske og gengive historien på.

Udstillingen er kurateret af Alison Karasyk og Jeppe Ugelvig.

De deltagende kunstnere er  Pia Arke, La Vaughn Belle, Anna Betbeze, Louise Bourgeois, Youmna Chlala, Keviselie (Hans Ragnar Mathisen), Sidsel Meineche Hansen and Reba Maybury, Virginia Lee Montgomery, Sandra Mujinga, Rasmus Myrup, New Noveta, Carol Rama, Máret Ánne Sara, Aviva Silverman, Angela Su, Carmen Winant, Cecilia Vicuña

Udstillingen er generøst støttet af 15. Juni Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Axel Muusfeldts Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Kerrn-Jespersen Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond, Nordisk Kulturfond, William Demant Fonden, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond . Kunsthal Charlottenborg vil gerne rette en særlig tak til Michael Fornitz, der har stillet sit unikke arkiv med historisk materiale til rådighed.

Heksejagt er lavet i samarbejde med HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe, hvor en satellitudstilling vises fra den 14. november og henover vinteren 2021. Kunsthal Charlottenborg og HEX! Vil gerne takke for hjælp fra Filip’s Sten & Billedhuggeri ApS, Flügger farver Store Kongensgade 93, CBART APS, Louise Nyholm Kallestrup, Liv Helene Willumsen, Louisiana Museum of Modern Art  og Faurschou Foundation.

Lyt og læs mere om udstillingen, kunstnerne og værkerne på vores app: Kunsthal Charlottenborg (download: Google Play og App Store).

Anbefalinger og omtale

Politiken: "Det skal du opleve" Kunsten.nu: "Det skal du se!" Artforum: "Critics' picks: Witch Hunt Weekendavisen: "Udvalgt: Heksejagt" Elle: "Månedens Kunst" Forbes: "This Exhibit About Witch Hunting Is Not About Donald Trump (But It’s Still Politically Spellbinding)" Information: "Årets værk: Rasmus Myrup: ’Salon de Refusés’" Kristelig Dagblad: "Ny udstilling om heksejagt" Børsen: “Her­hjem­me på­står nog­le, at #me­too-be­væ­gel­sen er en fe­mi­ni­stisk hek­sej­agt” Kunstkritikk: "Which exhibitions will we remember from 2020? Today, art critic Louise Steiwer responds" I DO ART: Heksejagt: Et kritisk blik på historisk frygt og forfølgelse I DO ART: Heksejagt: "Samtidskunstens potentiale i en frygtsom tid" Femina: "Heksen er en god feministisk figur - men en oprører er hun ikke" Politiken: "Kønskamp i kunsten" IN: "Heksejagt i hallen" Magasinet Psykologi: "Det bedste lige nu" VINK: "Heksen - fra crimen exceptum til feministisk idol" Information: "Hvor mange danskere gider se en hekseudstilling online? Svar: 10.000" Artnet.com: "Artists Shed Light on the History of Witch Hunts and How Fear Spreads Through Communities in a New Show in Denmark" Atlas: "Ding dong, heksen er ikke død" Heartbeats: "Ny udstilling fokuserer på underbelyst tabu: Kunsthistorien er fuld af heksejagter" Jyske Vestkysten: "Museum of Witch Hunt får sin første særudstilling" SØNDAG: "En historie om frygt og had" Expressen.se: "Heksejagt på Kunsthal Charlottenborg i Köpenhamn" Radio Norge: Kunstpodden: "Heks!" Ribe Ryk Ind: "Heksejagt, Særudstilling" Scandinavian Standard: "What’s On in Copenhagen: November 2020" Science Spies: "The Little-Known Story of 16th- to 18th-Century Nordic Witch Trials" Heartbeats: "Jomi Massages lockdown" Apollo Magazine: "What's on: Witch Hunt" Aworkstation.com: "The Hidden Story Of The Nordic Witch Trials" Atelme: "What's on in Copenhagen: Witch Hunt at Kunsthal Charlottenborg" DreamIdeaMachine: "ART CITIES: Copenhagen: Witch Hunt" Les Inrockuptibles: "Une histoire visuelle de l’hypnose, riche de 500 illustrations, signée Pascal Rousseau" DIS: "DIS faculty curates Witch Hunt exhibition in Copenhagen" Bomb Magazine: "Igniting the Relational" Smithsonian Magazine: "The Little-Known Story of 16th- to 18th-Century Nordic Witch Trials" Artview: "Germany’s Preis der Nationalgalerie 2021 shortlist announced"
Næste