- Talks
Walk’n’talk med kuratorer + gæster
Vores celler registrerer skiftet fra dag til nat, skabt af planetens bevægelse. Ting vi rører ved påvirker trillioner af mikrober, der bor i og på os, og som bestemmer, hvordan vi har det. Generationerne, der kom før os, har efterladt sig spor i vores DNA. Vi eksisterer på godt og ondt i netværk af forbindelser, der strækker sig fra det mikroskopiske til det planetariske.
Kom med når kuratorer på udstillingen Verden er i dig og gæster udefra laver Walk’n’talk fra kl. 16-17 hver torsdag i oktober. Der er et meget begrænset antal pladser per Walk’n’talk. Tilmelding i receptionen efter først-til-mølle-princippet:
7. oktober:
Kurator Jacob Lillemose og PhD Line Marie Thorsen om det antropocæne (på dansk)
14. oktober:
Kurator Adam Bencard og Ida Bencka, kurator, fra Laboratoriet for Æstetik og Økologi om at tage vare på kroppen i verden (på dansk)
21. oktober:
Kurator Kristin Hussey og forskeren Zach Gerhart-Hines om kronobiologi (på engelsk)
28. oktober:
Kurator Jacob Lillemose og professor MSO Uffe Gråe Jørgensen om livet i rummet (på dansk)