
Art in a Day, 24-timer med performancekunst over hele København, 24. juni – 24. juni 2022
Den 24. juni fra 00:01 til 23:59 forvandler Københavns seks kunsthaller byen til en scene for performancekunsten, når Art in a Day løber af stablen med et summende program af gratis kunstoplevelser.
Kom med på en urban kunstrute gennem København med performances i alle afskygninger, som foregår i kunsthallerne og ude i byens rum – fra dens gader og baggårde, i Magasin du Nord, i restaurant Nomas have, på broer, i kirketårne og på vandet.
Det stjernespækkede program byder på de internationale kunstnere Peaches, VALIE EXPORT, Baby Dee, Martin Creed, Tosh Basco, Arvida Byström og Monster Chetwynd samt danske Maja Malou Lyse og Esben Weile Kjær, Sophie Dupont, KasperSophie, Jules Fischer, Jacob Kirkegaard og Henrik Vibskov.
> Alle er velkomne, og det er gratis at deltage – ligesom det er gratis at besøge kunsthallerne.
> Følg ruten fra kunsthal til kunsthal, eller lad dig overraske af de performances, der popper op over hele byen døgnet igennem.
PERFORMANCES PÅ EN URBAN KUNSTRUTE
Art in a Day kickstartes allerede d. 23. juni med Turner-prisvinderen Martin Creeds performance All the Bells foran GL STRAND i indre by kl. 11.22. Her ringes programmet ind med et stort lydværk opført af københavnske kirker, folkeskolers klokker, børnestemmer og byens eget lydbillede.
Lige efter midnat den 24. juni, klokken 00.01, startes døgnet for alvor, når den internationalt anerkendte musiker og billedkunstner Peaches optræder med en natlig musikperformance i Den Frie Udstillingsbygning.
Om morgenen og i løbet af dagen kan du følge en marcherende garde iklædt kostumer af designer Henrik Vibskov igennem Københavns gader – de ’tegner’ ruten fra den ene kunsthals performances til den næstes. På turen gennem Københavns gader og kanaler popper kunstperformances løbende op, indtil Art in a Day ender ved Copenhagen Contemporary på Refshaleøen – hvor Peaches slutter årets performancedøgn med et brag af en efterfest.
FÅ OVERBLIK OVER DET FULDE PROGRAM
23. juni
Kl. 11.22: Kunstforeningen GL STRAND
Martin Creed, All the Bells
Programmet kickstartes foran Kunstforeningen GL STRAND. Her skaber kunstneren Martin Creed sammen med københavnske kirker og folkeskoler et kakofonisk 3 minutters lydværk af klokker, børneskrål og byens lydbillede, der tilsammen indvarsler starten på Art in a Day
Åbningstale kl. 11.00 ved Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester
Kl. 23.00: Den Frie Udstillingsbygning
Jules Fischer, Vanitas
Jules Fischers performanceværk Vanitas tager dig med ind i en mørk og drømmeagtig verden, hvor queer kroppe og symboler styres af forandring. Værket Vanitas fremføres af professionelle dansere, performere og sangere til en poetisk lydcollage af popmusik.
Forestillingen er en hyldest til queer- og trans-fællesskaber overalt og til dem, der skal være i forandring for at blive hele.
24. juni
Kl. 00.01 – 01.00: Den Frie Udstillingsbygning
Peaches
Den internationalt anerkendte musiker Peaches har igennem næsten to årtier skubbet til grænserne for traditionel popkultur og udøvet umådelig indflydelse på den fra et sted uden for dens grænser.
I forbindelse med Art in a Day opfører hun to forestillinger d. 24. juni: en eksplosiv koncert på Den Frie kl. 00.01 og en intens koncert på Copenhagen Contemporary om aftenen
Kl. 00.01 – 23.59: Festsalen, Det Kongelige Danske Kunstakademi (Kunsthal Charlottenborg)
VALIE EXPORT, Ping Pong – Ein Film Zum Spielen, Ein Spielfilm
Kunstneren præsenterer sit værk Ping Pong, en kontinuerlig interaktiv performance der har karakter af en kunstinstallation. Deltag selv i værket skabt i 1968 af den legendariske kunstner VALIE EXPORT.
Kl. 09.00 – 10.00: Fra Den Frie Udstillingsbygning til Kunsthal Charlottenborg
Henrik Vibskov, Parade
Vibskov arrangerer en parade, hvor musik, kunst og mode møder byens borgere som en samlet helhed. Paraden, der består af syngende performere klædt i kostumer specielt designet til lejligheden af Vibskov forbinder de forskellige performances, der finder sted i løbet af dagen, og ledsager publikum fra det ene sted til det næste.
Kl. 10.00 – 20.00: Magasin, Kongens Nytorv, stueetagen
KasperSophie, Peuple
Peuple er en interaktiv kunstoplevelse, et eksklusivt tøjmærke og en fungerende pop-up butik. Med legende alvor og forførende visualitet skubber værket til refleksioner omkring produktionen af national identitet og kultur.
Kl. 11.00 – 18.00: Kunsthal Charlottenborg, øvre foyer
Sophie Dupont, I Breathe You Do You Breathe Me?
Dupont forbinder den fysiske længsel med en spirituel og åndelig forbindelse med verden gennem kropslighed og erindrer om kroppens urkraft og altings forbundenhed.
Hun inviterer publikum til at vende opmærksomheden mod vejrtrækningen ved at bede dem om at fokusere på deres åndedræt og således skabe en forbindelse mellem performere og beskuere.
Kl. 12.00: fra Kunsthal Charlottenborg forbi Nikolaj Kunsthal til Kunstforeningen GL STRAND
Henrik Vibskov, Parade
Vibskov arrangerer en parade, hvor musik, kunst og mode møder byens borgere som en samlet helhed. Paraden, der består af syngende performere klædt i kostumer specielt designet til lejligheden af Vibskov. Paraden forbinder de forskellige performances, der finder sted i løbet af dagen, og ledsager publikum fra det ene sted til det næste.
Kl. 13.00 – 18.00: O – Overgaden
Arvida Byström, A Cybernetic Doll’s House
I sin performance A Cybernetic Doll’s House iscenesætter Byström en samtale med en sexdukke styret af kunstig intelligens og undersøger digitale feminiserede objekter såsom Apples Siri. Selvom disse er kunstige objekter, har de et kønnet udtryk. Byström spørger sig selv, hvor komplekse samtaler man mon kan føre med disse automatisk lærende protokoller?
Kl. 14.00 – 14.15: Festsalen, Det Kongelige Danske Kunstakademi (Kunsthal Charlottenborg)
VALIE EXPORT interagerer med publikum til Ping Pong – Ein Film Zum Spielen, Ein Spielfilm
(Den ineraktive installation er åben kl. 00.01-23.59)
Kunstneren præsenterer sit værk Ping Pong, og interagerer i dette tidsrum med publikum. Ping Pong er en kontinuerlig interaktiv performance der har karakter af en kunstinstallation. Deltag selv i værket skabt i 1968 af den legendariske kunstner VALIE EXPORT, i løbet af hele Art in a Day.
Kl. 15.00 – 15.45: Nikolaj Kunsthal
Baby Dee, Where Oceans Know Us
Den uforlignelige musiker og kunstner Baby Dee præsenterer en unik koncert, som er skabt til og udføres på det helt særlige orgel i Nikolaj Kunsthal. Her blandes og kombineres orglets majestætiske lyd sig med de elektroniske lyde fra Mabe Frattis cello og Hectors guitar.
Kl. 16.00 – 17.00: Starter og slutter ved Holmens Kirke med flere stop undervejs.
Jacob Kirkegaard, Riverbed
Jacob Kirkegaard investerer sin kunstneriske research i at udforske lyd som et redskab til at undersøge andre måder at opleve verden på, som ligger hinsides det, øjet kan se. Til Art in a Day har Kirkegaard skabt Riverbed, sejltur gennem Københavns Havn, bestående af en performance komposition, der samler og remixer lyde optaget under vandet langs Københavns kanaler og havn.
Kun adgang med forudbestilte billetter. Find din gratis billet her.
Kl. 17.30 – 18.00: Kunstforeningen GL STRAND
Martin Creed – Live in Copenhgaen
Martin Creed, Turner-prisvindende kunstner performer komponist antikrig varmhjertet hjertevarmende forvirrende forbløffende snak sange cabaret følelser digtoplæsning kærlighed vittigheder tricks venlig ensomhed eksperimental klaver jongleren tøj, herunder sokker, idéer tanker bagdele hvordan lever man stavefejl kompromisløs afslappet performance.
Kl. 18.00 – 18.45: Nikolaj Kunsthal
Baby Dee, Where Oceans Know Us
Den uforlignelige musiker og kunstner Baby Dee præsenterer en unik koncert, som er skabt til og udføres på det helt særlige orgel i Nikolaj Kunsthal. Her blandes og kombineres orglets majestætiske lyd sig med de elektroniske lyde fra Mabe Frattis cello og Hectors guitar.
Kl. 18.00: Copenhagen Contemporary
DJ og foodtrucks
Kl. 19.00 – 20:45: Refshalevej 96, 1432 København K. (Kun adgang med forudbestilte billetter)
Tosh Basco & Wu Tsang, Moved by the Motion Moved by the Motion er en performance, der har rødder i det 8-år lange samarbejde mellem Tosh Basco og Wu Tsang. De to kunstnere opfører en performance, der fungerer som en poetisk opfordring og respons mellem bevægelse, sprog og historiefortælling.
Kl. 19.30- 20.15: med båd fra O – Overgaden til Copenhagen Contemporary
Henrik Vibskov, Parade
Iført minimalistiske kostumer med grafisk silhuet bevæger paraden sig gennem byen. Den forbinder de forskellige performances, der finder sted i løbet af dagen, og ledsager publikum fra det ene sted til det næste.
Kl. 20.30: Copenhagen Contemporary
Tale ved de seks kunsthalsdirektører; Helene Nyborg Bay, Dina Vester Feilberg, Marie Nipper, Michael Thouber, Anne Hagen Kielgast og Aukje Lepoutre Ravn.
Kl. 21.00 – 23.00: nær Copenhagen Contemporary (Beddingen) (Installationen vil være tilgængelig fra kl. 22.00 til 23.00) Monster Cheytwynd, Tears
Chetwynds skulpturelle installation og performance Tears er inspireret af Salvador Dalís perle i form af et grædende øje og ligger i forlængelse af hendes kunstneriske praksis, som ofte involverer performative værker, forskellige medier og beskueren selv. I området uden for CC vil Chetwynd transformere Dalís dyrebare objekt til et fragmenteret skulpturelt rum, hvor såkaldte Zorbs triller omkring.
Kl. 20.30: Copenhagen Contemporary
Tale ved de seks kunsthalsdirektører; Helene Nyborg Bay, Dina Vester Feilberg, Marie Nipper, Michael Thouber, Anne Hagen Kielgast og Aukje Lepoutre Ravn.
Kl. 23.10- 23.35: I nærheden af Copenhagen Contemporary
Maja Malou Lyse & Esben Weile Kjær, The Big Gang Bang Theory. Til Art in a Day inviterer Weile Kjær og Lyse dig til at overvære et fyrværkeris identitetskrise. The Big Gang Bang Theory er et eksperimentelt fyrværkerishow udviklet i samarbejde med Nian Fireworks. Fyrværkeriet forsøger at slippe fri af sin egen historie som en potent form for æstetiseret vold, der bruges til at fejre stagnerende politiske regimer og rigdom, men kæmper for at give slip på sit flamboyante væsen.
Kl. 23.00: Copenhagen Contemporary
Peaches fyrer op under afslutningsfesten med en stærk visuel og musisk intens koncert.
Kl. 00.00 – 01.00: Afterparty ved Copenhagen Contemporary. Maja Malou Lyse og Esben Weile Kjær vil gæste som DJ’s mellem 00:00 og 01:00
*Der tages forbehold for mindre ændringer til programmet.
*Bemærk venligst at de seks kunsthallers åbningstider står anført på deres respektive hjemmesider og kan variere i dette døgn.
STØRRE END NOGET, VI KUNNE HAVE SKABT HVER ISÆR
Art in a Day er skabt af Københavns seks kunsthaller, der har slået sig sammen om denne årligt tilbagevendende folkefest for performancekunst. Art in a Day flytter kunsten ud i byrummet, så endnu flere får mulighed for at opleve performancekunstens etablerede stjerner og nye talenter i et døgn fuldt af mangfoldige, forunderlige og interagerende kunstoplevelser.
Vi glæder os til at se jer!
Den Frie Udstillingsbygning, Copenhagen Contemporary, Nikolaj Kunsthal, O – Overgaden, Kunsthal Charlottenborg og Kunstforeningen GL STRAND.
Programmet er kurateret af Creator Projects i tæt samarbejde med kunsthallerne.
Støttet af Festivalpuljen v. Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Københavns Kommune.
