Søg

Art in a Day 2022

24-timer med performancekunst over hele København

24 jun – 24 jun 2022

Den 24. juni fra 00:01 til 23:59 forvandler Københavns seks kunsthaller byen til en scene for performancekunsten, når Art in a Day løber af stablen med et summende program af gratis kunstoplevelser. 

Kom med på en urban kunstrute gennem København med performances i alle afskygninger, som foregår i kunsthallerne og ude i byens rum – fra dens gader og baggårde, i Magasin du Nord, i restaurant Nomas have, på broer, i kirketårne og på vandet. 

Det stjernespækkede program byder på de internationale kunstnere Peaches, VALIE EXPORT, Baby Dee, Martin Creed, Tosh Basco, Arvida Byström og Monster Chetwynd samt danske Maja Malou Lyse og Esben Weile Kjær, Sophie Dupont, KasperSophie, Jules Fischer, Jacob Kirkegaard og Henrik Vibskov.

> Alle er velkomne, og det er gratis at deltage – ligesom det er gratis at besøge kunsthallerne.

> Følg ruten fra kunsthal til kunsthal, eller lad dig overraske af de performances, der popper op over hele byen døgnet igennem.


PERFORMANCES PÅ EN URBAN KUNSTRUTE

Art in a Day kickstartes allerede d. 23. juni med Turner-prisvinderen Martin Creeds performance All the Bells foran GL STRAND i indre by kl. 11.22. Her ringes programmet ind med et stort lydværk opført af københavnske kirker, folkeskolers klokker, børnestemmer og byens eget lydbillede. 

Lige efter midnat den 24. juni, klokken 00.01, startes døgnet for alvor, når den internationalt anerkendte musiker og billedkunstner Peaches optræder med en natlig musikperformance i Den Frie Udstillingsbygning. 

Om morgenen og i løbet af dagen kan du følge en marcherende garde iklædt kostumer af designer Henrik Vibskov igennem Københavns gader – de ’tegner’ ruten fra den ene kunsthals performances til den næstes. På turen gennem Københavns gader og kanaler popper kunstperformances løbende op, indtil Art in a Day ender ved Copenhagen Contemporary på Refshaleøen – hvor Peaches slutter årets performancedøgn med et brag af en efterfest.

 

FÅ OVERBLIK OVER DET FULDE PROGRAM

23. juni

Kl. 11.22: Kunstforeningen GL STRAND
Martin Creed, All the Bells
Programmet kickstartes foran Kunstforeningen GL STRAND. Her skaber kunstneren Martin Creed sammen med københavnske kirker og folkeskoler et kakofonisk 3 minutters lydværk af klokker, børneskrål og byens lydbillede.

Kl. 23.00: Den Frie Udstillingsbygning
Jules Fischer, Vanitas
Værket Vanitas fremføres af professionelle dansere, performere og sangere til en poetisk lydcollage af popmusik.

24. juni

Kl. 00.01 – 01.00: Den Frie Udstillingsbygning
Peaches
Den internationalt anerkendte musiker indleder programmet til Art in a Day med en musisk performance.

Kl. 00.01 – 23.59: Festsalen, Det Kongelige Danske Kunstakademi (Kunsthal Charlottenborg)
VALIE EXPORT, Ping Pong – Ein Film Zum Spielen, Ein Spielfilm
Deltag selv i værket skabt i 1968 af den legendariske kunstner VALIE EXPORT.

Kl. 00.01: Online
Maja Malou Lyse & Esben Weile Kjær, Comedy of Eros
Med udgangspunkt i Eros’ konstant skiftende rolle i kunsthistorien, fra antikken til nutiden, iscenesættes en danseforestilling i et karruselagtigt miljø.

Kl. 09.00 – 10.00: Fra Den Frie Udstillingsbygning til Kunsthal Charlottenborg
Henrik Vibskov, Parade
Iført minimalistiske kostumer med grafisk silhuet bevæger paraden sig gennem byen. Den forbinder de forskellige performances, der finder sted i løbet af dagen, og ledsager publikum fra det ene sted til det næste.

Kl. 10.00 20.00: Magasin, Kongens Nytorv, stueetagen
KasperSophie, Peuple
Peuple er en interaktiv kunstoplevelse, et eksklusivt tøjmærke og en fungerende pop-up butik. Med legende alvor og forførende visualitet skubber værket til refleksioner omkring produktionen af national identitet og kultur.

Kl. 11.00 – 18.00: Kunsthal Charlottenborg, øvre foyer
Sophie Dupont, I Breathe You Do You Breathe Me?
Dupont forbinder den fysiske længsel med en spirituel og åndelig forbindelse med verden gennem kropslighed og erindrer om kroppens urkraft og altings forbundenhed.

Kl. 12.00: fra Kunsthal Charlottenborg forbi Nikolaj Kunsthal til Kunstforeningen GL STRAND
Henrik Vibskov, Parade
Iført minimalistiske kostumer med grafisk silhuet bevæger paraden sig gennem byen. Den forbinder de forskellige performances, der finder sted i løbet af dagen, og ledsager publikum fra det ene sted til det næste.

Kl. 13.00 – 18.00: O – Overgaden
Arvida Byström, A Cybernetic Doll’s House
Kunstneren undersøger digitalt feminiserede objekter, såsom Apples Siri. Hvor komplekse samtaler er man i stand til at have med disse feminiserede maskiner?

Kl. 14.00 (durational): Location TBA
Maja Malou Lyse & Esben Weile Kjær, Comedy of Eros
Med udgangspunkt I Eros’ konstant skiftende rolle i kunsthistorien, fra antikken til nutiden, iscenesættes en danseforestilling i et karruselagtigt miljø.

Kl. 15.00: Nikolaj Kunsthal
Baby Dee
Musisk performance med orgel og cello sammen med Mabe Fratti.

Kl. 16.15: Kunstforeningen GL STRAND
Martin Creed
Musisk performance.

Kl. 17.15: Nikolaj Kunsthal
Baby Dee
Musisk performance med orgel og cello sammen med Mabe Fratti.

Kl. 17.30 – 18.30: Starter og slutter ved Holmens Kirke med flere stop undervejs
Jacob Kirkegaard, Riverbed
Sejltur med turistbåd og lydoptagelse af byen under vandoverfladen.

Kl. 18.00: Copenhagen Contemporary
DJ og foodtrucks

Kl. 19.00: med båd fra O – Overgaden til Copenhagen Contemporary
Henrik Vibskov, Parade
Iført minimalistiske kostumer med grafisk silhuet bevæger paraden sig gennem byen. Den forbinder de forskellige performances, der finder sted i løbet af dagen, og ledsager publikum fra det ene sted til det næste.

Kl. 19.00: Refshaleøen, Location TBA.
Wu Tsang & Tosh Basco

Kl. 19.00: Copenhagen Contemporary
Tale ved de seks kunsthalsdirektører; Helene Nyborg Bay, Dina Vester Feilberg, Marie Nipper, Michael Thouber, Anne Hagen Kielgast og Aukje Lepoutre Ravn.

Kl. 21.00 – 22.00: nær Copenhagen Contemporary (Beddingen)
Monster Cheytwynd, Tears
Kunstneren opfører sin spektakulære performance bestående af musik, 15 performers, 10 balletdansere og store transparente plastikkugler i en total oplevelse.

Kl. 23.00: Copenhagen Contemporary
Peaches fyrer op under afslutningsfesten med en stærk visuel og musisk performance.

Afterparty ved Copenhagen Contemporary.

*Der tages forbehold for mindre ændringer til programmet.
*Bemærk venligst at de seks kunsthallers åbningstider står anført på deres respektive hjemmesider og kan variere i dette døgn.

 

STØRRE END NOGET, VI KUNNE HAVE SKABT HVER ISÆR  

Art in a Day er skabt af Københavns seks kunsthaller, der har slået sig sammen om denne årligt tilbagevendende folkefest for performancekunst. Art in a Day flytter kunsten ud i byrummet, så endnu flere får mulighed for at opleve performancekunstens etablerede stjerner og nye talenter i et døgn fuldt af mangfoldige, forunderlige og interagerende kunstoplevelser. 

Vi glæder os til at se jer!

Den Frie Udstillingsbygning, Copenhagen Contemporary, Nikolaj Kunsthal, O – Overgaden, Kunsthal Charlottenborg og Kunstforeningen GL STRAND.

Programmet er kurateret af Creator Projects i tæt samarbejde med kunsthallerne.

Støttet af Festivalpuljen v. Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Københavns Kommune.

Næste