Event
29. september 17.00 – 22.00
  • Ferniseringer

Full of Days

Charlottenborg Jubilæum

Kunsthal Charlottenborg fylder 140 år i 2023. Dette fejrer vi i efterårets stort anlagte udstilling Full of Days, der præsenterer en række helt nye værker af fjorten samtidskunstnere, der er inviteret til at lade sig inspirere af kunsthallens fortid for at hylde det bygningen oprindeligt blev bygget til på Kongens Nytorv; at vise tidens kunst. Nu inviterer vi dig til fernisering på udstillingen:

Fredag den 29. september kl. 17.00-22.00 
Entreen er gratis til ferniseringen og alle er velkomne.

Program 
16:00: Preview for årskortholdere
17.00: Udstillingen åbner
17.10: Åbningstaler i øvre foyer
17.30: Mad og drinks fra Apollo Bar samt musik af Pless/Jamili, Proxy, DJ Fun, Kenneth Cockwhore
22.00: Tak for i aften

Om udstillingen
Når udstillingen Full of Days åbner på Kunsthal Charlottenborg vil det være med en række helt nye værker af danske og internationale kunstnere, som forholder sig til stedets historie, en udstillingsbygning uden samling eller historisk arkiv.

De nye kommissioner vises side om side med historiske værker og dokumentation. Denne sammenvævning af forskellige stemmer og tider understreger, hvordan historieskrivning altid afhænger af den der fortæller. Samtidig danner det afsættet til en udstilling, der omfavner det kaos, der har præget bygningens historie. Udstillingen bryder med en traditionel lineær historiefortælling og skaber i stedet intuitive forbindelser og fletter kunst, mennesker og begivenheder sammen til et muligt portræt af kunsthallen. Læs mere her.

Deltagende kunstnere: Louise Alenius, Benedikte Bjerre, Valentina Desideri & Denise Ferreira da Silva, Jason Dodge, Emil Elg, Maryam Jafri, Henrik Plenge Jakobsen, Sahar Jamili, Eva la Cour, Isabel Lewis & Dirk Bell, Asta Lynge, Simon Dybbroe Møller, Finn Reinbothe, Åbäke, i selskab med Gunnar Aagaard Andersen, Pia Arke, Nina Beier, Yvette Brackman, Anne Marie Carl-Nielsen, Claus Carstensen, Ursula Reuter Christiansen, Inge Ellegaard, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn, On Kawara, Per Kirkeby, Arthur Köpcke, Marie Luplau, Susanne Mertz, Lee Miller, Ursula Munch-Petersen, Emilie Mundt, Palle Nielsen, Astrid Noack, Lene Adler Petersen, Franka Rasmussen, Nina Sten-Knudsen, Susanne Ussing m.fl..

Full of Days er kurateret af Julia Rodrigues og Francesca Astesani fra South into North.

Udstillingen er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Beckett-Fonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.