Søg

Full of Days

Charlottenborg Jubilæum

30 sep – 14 jan 2024 Fernisering: 29 sep 2023 17:00

I år er det 140 år siden Kunsthal Charlottenborg – eller Charlottenborg Udstillingsbygning som stedet hed i 1883 – stod færdig. Siden dengang har bygningen løbende rummet udstillinger af en række af de forskellige tiders fremmeste samtidskunstnere og givet plads til mange forskellige typer udstillinger og aktiviteter.

Det første kunstakademi for kvinder havde til huse i udstillingsbygningen i begyndelsen af 1900-tallet. Kunstnersammenslutningerne som Grønningen, Corner, m.fl. indtog i mange årtier udstillingsbygningen sideløbende med kunsthistoriske udstillinger af så forskellige kunstnerskaber som P.S. Krøyer, Auguste Rodin, Anne Marie Carl-Nielsen og Joseph Beuys. Forår- og Efterårsudstillingerne har siden begyndelsen været faste taktslag for både nye, ukendte og mere etablerede kunstnere, arkitekter og designere. Nationale udstillinger fra adskillige europæiske lande har også fået plads ligesom skyggesiderne af historien fremdrages f.eks. med en tysk propaganderende bogudstilling under besættelsen. Antropologiske udstillinger som den legendariske og omdiskuterede Family of Man fik også plads på Charlottenborg i 1950erne. Hippietidens oprør blev markeret med store manifestationer som Festival 200 i 1969, Kvindeudstillingen XX i 1975 og Regnbue-udstillingen Kærlighed eller Kaos i 1977.

Dette fejrer Charlottenborg nu med en stort anlagt udstilling med både helt nye og ældre værker, der skal fortælle og nuancere Kunsthal Charlottenborgs historie, et mødested uden samling eller historisk arkiv. Udstillingen Full of Days omfavner kaos, sammenhænge samt tidsforskydninger og skaber intuitive forbindelser mellem historiske øjeblikke og mindre huskede udstillinger, historier og begivenheder. Gennem en kakofoni af stemmer rammes nutidige og historiske kunstnere ind i en refleksion over tidens undvigelighed og mangfoldigheden af ​​dens repræsentationer, og tilbyder en ikke-lineær fremstilling af en kunsthals mulige historie.

Deltagende kunstnere: Louise Alenius, Benedikte Bjerre, Valentina Desideri & Denise Ferreira da Silva, Jason Dodge, Emil Elg, Maryam Jafri, Henrik Plenge Jakobsen, Sahar Jamili, Eva la Cour, Isabel Lewis in romance with Dirk Bell, Asta Lynge, Simon Dybbroe Møller, Finn Reinbothe, Åbäke, i selskab med Gunnar Aagaard Andersen, Pia Arke, Nina Beier, Yvette Brackman, Anne Marie Carl-Nielsen, Claus Carstensen, Ursula Reuter Christiansen, Inge Ellegaard, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn, On Kawara, Per Kirkeby, Arthur Köpcke, Marie Luplau, Susanne Mertz, Lee Miller, Ursula Munch-Petersen, Emilie Mundt, Palle Nielsen, Astrid Noack, Lene Adler Petersen, Franka Rasmussen, Nina Sten-Knudsen, Susanne Ussing m.fl..

Udstillingen er kurateret af Julia Rodrigues og Francesca Astesani fra South into North.

Støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Beckett-Fonden, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Events i forbindelse med udstillingen:

29. sep kl. 17-22: Fernisering, Full of Days

Næste