Charlottenborg Forårsudstilling 2026, 11. april – 10. maj 2026
Oplev nye stemmer i samtidskunsten på Charlottenborg Forårsudstilling – en åben, censureret platform for danske og internationale kunstnere inden for billedkunst, kunsthåndværk, arkitektur og design.
For 169. gang inviterer Charlottenborg Fonden til forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg og præsenterer dette års antagne kunstnere og kunstnergrupper. 1133 kunstnere og kunstnergrupper, det højeste antal i mange år, har søgt om optag på dette års Charlottenborg Forårsudstilling. Årets jury bestående af arkitekter Mathias Mentze og Alexander Ottenstein, kunstnere Young-jun Tak og Anne-Mette Schultz og forfatter Liv Sejrbo Lidegaard, har udvalgt 27 udstillere, som kan opleves på Charlottenborg Forårsudstilling 2026.
De antagne kunstnere og kunstnergrupper er:
Ruby Mariama, Association of Emblematic Art (Mira Winding, Zakarias Gauguin, Rosa Halfdan Quistorff), Atlas Song Society, Ellen Bangsbo, Olga Bonne, Borg Brückner, Anna Bruun Kristiansen, Karin Carlander, Frederikke Legaard Christensen, Det Kongelige Akademi – Kalundborg (By og Land), Mattias Eliasson, Kevin Nûno Godtfredsen, Mads Hilbert, Sarah Hilmer Rex, Okka-Esther Hungerbühler, Dorte Kristoffersen, Malte Frej Linnebjerg, Natural Material Studio, Theodor Nymark, Public Transport Project, Rasmus Ramö Streith, Peter Rolsted, Josefine Struckmann, Alberte Svendsen, Frederikke Jul Vedelsby, Vigga Wæhrens, Sigurd Lucca Weck.
Udstillingen i 2026 er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldt Fond, Beckett-Fonden, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Lemvig-Müller Fonden, William Demant Fonden.
Udstillingen arrangeres af Charlottenborg Fonden og dens bestyrelse, som består af kunstner Julie Falk, arkitekt Mathias Mentze, kunstner Morten Knudsen, glaskunstner & designer Nina Nørgaard, kunstner Skjold Rambow og kunstner Ann Sophie von Bülow.