Event
3. februar 10.00 – 13.00

Charlottenborg på Barsel

Amalie Smith

Barslende forældre kan den første onsdag i hver måned opleve samtidskunsten i et babyvenligt tempo på Kunsthal Charlottenborg.

Besøg Kunsthal Charlottenborg i formiddagstimerne inden vores normale åbningstid og få mulighed for at opleve kunsthallens aktuelle udstillinger i et roligt tempo med plads til babyer og småbørn og fokus på, at de også får en god oplevelse.

Pga. ændrede åbningstider finder arrangementet nu sted den første onsdag i hver måned kl. 10.00-13.00 medmindre kunsthallen har lukket under installering af udstillinger. Omvisningen i Amalie Smiths udstilling finder sted onsdag 3. februar kl. 11.00-12.00.

Praktisk information:

Vi anbefaler, at du medbringer bæresele. Der er også mulighed for at tage barne- eller klapvogn med rundt i udstillingen medmindre de aktuelle udstillinger fysisk forhindrer dette.

I øvre foyer er der mulighed for at stille barnevogne, og der er siddepladser og tumlegulv med tumlemøbler.

Vi har puslefaciliteter samt mulighed for at amme og give babymad. Vi stiller desuden elkedel og mikroovn til rådighed.

I vores foyer kan der købes kaffe og snacks med god plads til barnevogne i kunsthallens gård.

Til info

Billetten gælder som entrébillet til kunsthallens udstillinger inkl. omvisning. Børn til og med 15 år kommer gratis ind. Det er gratis at deltage for årskortholdere.