Stor kunstauktion til fordel for Trampolinhuset
95 anerkendte, internationale samtidskunstnere er gået i a(u)ktion for flygtninge i trampolinhuset og har doneret deres værker.
Byd på kunst af Tal R, SUPERFLEX, Olafur Eliasson, Kirstine Roepstorff og mange flere den 22. august, hvor Bruun Rasmussen Kunstauktioner indtager Kunsthal Charlottenborgs festsal og afholder en stor kunstauktion til fordel for Trampolinhusets vigtige arbejde med asylansøgere og flygtninge.
Kunstauktionen indledes allerede nu med en netauktion, hvor man kan se og byde på værkerne frem til den. 22. august her.
Trampolinhuset har i 10 år været samlingssted for flygtninge og asylansøgere og er blevet præmieret af Statens Kunstfond for deres migrationsengagerende kunstprojekter. Desværre står de nu i en alvorlig økonomisk situation, som kan få store konsekvenser for deres vigtige arbejde.
Læs mere om auktionen og Trampolinhuset her.