Søg

Gratis entré til unge

Når Kunsthal Charlottenborg igen slår dørene op til efterårets udstillinger kan du i forbindelse med K7 få fri entré til kunsthallen lørdag den 17. og søndag den 18. september, hvis du er 18-27 år.

Er du mellem 18-27 år gammel? Så kan du fra mandag den 12. september til søndag den 18. september 2022 få gratis adgang til mere end 160 museer og udstillingssteder over hele landet. Og er du mellem 18-25 år, kan du købe teaterbilletter på 15 teatre for kun 40 kr. (eks. billetgebyr). Læs mere her.

Kunsthal Charlottenborg har midlertidigt lukket frem til den 16. september, hvor der er fernisering på udstillingerne Post-Capital og Asia One af Cao Fei kl. 17.00-20.00. Her er entreen gratis og alle er velkomne.

I weekenden den 17.-18. september 2022 kan du få fri entré til kunsthallen, hvis du er 18-27 år. Det eneste, du skal gøre, er at medbringe dit gratis K7-kort, der kan hentes her: tilmeld.k7k7.dk

HVORFOR HEDDER DET K7?
K står for kultur. Og 7 står for 7 dage, uge 37 og op til 27 år.

K7 er et landsdækkende intiativ der gør de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for det unge publikum. K7 er en åben invitation til alle unge, der tilbyder nye kulturoplevelser og gør museums- og teaterbesøget lidt mere spontant, tilgængeligt og uforpligtende – også for dem, som ikke normalt har deres gang på museerne og teatrene. Læs mere her.