Søg

Vinterferie på Kunsthal Charlottenborg

I uge 7 kan du se frem til at opleve et program for både børn og voksne samt at gå på opdagelse i den nyåbnede Forårsudstilling.

Vær med til at fejre afslutningen på den anmelderroste udstilling Seeds and Souls med et program for både børn og voksne samt at opleve den altid velbesøgte Forårsudstilling.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne i vinterferien efter betalt entré til Kunsthal Charlottenborg. Børn og unge under 16 år kommer gratis ind, og tilmelding er ikke nødvendig.

PROGRAM

Tirsdag 13. februar kl. 13.00 – 15.00
Workshop: Hvad kan planterne fortælle os?

Tirsdag 13. februar kl. 15.00 – 16.00
Familieomvisning: Forårsudstillingen 2024

Onsdag 14. februar kl. 17.00-20.00
Forårsudstillingen 2024: Introduktion til værkerne af kunstnerne selv
(Gratis entré)

Lørdag 17. februar kl. 13.00 – 14.00
Familieomvisning: Forårsudstillingen 2024

Søndag 18. februar kl. 11.00 – 17.00
Sidste dag: Seeds and Souls

FAMILIEWORKSHOP: HVAD KAN PLANTERNE FORTÆLLE OS?
Kunsthal Charlottenborg blev i slutningen af 1800-tallet bygget dér, hvor Københavns daværende botaniske have lå. Med udgangspunkt i denne beliggenhed drager Seeds and Souls paralleller mellem den måde plante-, jord- og stenarter gennem tiden er blevet udnyttet, forbrugt og flyttet rundt på, og så de menneskelige, kulturelle forflytninger, der er sket gennem historien og som fortsat påvirker os

I workshoppen, der er inspireret af Ishita Chakrabortys installation i udstillingen, kan børn og voksne skabe både nye eller eksisterende plantearter med kreative materialer, lytte til deres fortællinger og spørge ind til, hvad de kan lære os. Workshoppen er skabt af kreativ konsulent og kunstunderviser Simone Syska Andersen

FAMILIEOMVISNING: FORÅRSUDSTILLINGEN 2024
Tag familien med på omvisning, når en af kunsthallens omvisere vil give en introduktion til Forårsudstillingen, som i år stiller spørgsmål som: Hvad har værdi i vores samfund? Hvem og hvad er der plads til?

Kom og hør historier om et udvalg af kunstværkerne og hvilke spændende materialer der er blevet brugt på nye måder.  Med værker der spænder fra maleri og skulptur til videoinstallationer og performancekunst er der rig mulighed for at udforske og forstå samtidskunstens mangfoldighed. Omvisningen er tilrettelagt således at både børn og voksne kan være med.

FORÅRSUDSTILLINGEN 2024: INTRODUKTION TIL VÆRKERNE
Kom gratis ind og oplev den 167. udgave af Forårsudstillingen. Denne onsdag aften vil en række af de deltagende kunstnere være til stede og introducere deres værker i udstillingen.

FINISSAGE: SEEDS AND SOULS
Den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls udforsker forbindelserne mellem botanikkens historie, kolonitidens arv og diasporiske erfaringer. De deltagende kunstnere beskæftiger sig med disse spørgsmål gennem værker, der omfatter tekstil, video, maleri og stedsspecifikke installationer. Ved at afdække oversete og til tider omstridte aspekter af historien generobrer de kontrollen over fortællinger og kulturelle udtryk. Sidste chance for at se udstillingen er søndag den 18. februar kl. 11-17.

PRAKTISK INFORMATION
Vinterferie på Kunsthal Charlottenborg
13. – 18. februar 2024
Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K
Entré 90 kr, børn 0-15 år er gratis
(gratis adgang onsdage kl. 17.00-20.00)

Billede: Marlene Anne Lough.