- Ferniseringer
- Omvisninger
- Talks
Public Structures
I tæt samarbejde med kuratorerne Hans Ulrich Obrist og Jeppe Ugelvig præsenterer Kunsthal Charlottenborg nu sin tredje biennale under titlen Public Structures. Den internationalt anlagte kunstudstilling vises denne sommer på gader, togstationer og busstoppesteder over hele Danmark. Nu inviterer vi dig til åbningen af udstillingen:
FREDAG DEN 23. JUNI KL. 11.00-16.00
Program:
11.00-12.00: Åbning af udstillingen Public Structures
Sted: Hovedbanegården, under uret
12.30-13.30: Artist talk med kuratorerne Hans Ulrich Obrist, Jeppe Ugelvig samt Herbert Hans, Maja Malou Lyse, Esben Weile Kjær m.fl. (talken er på engelsk)
Sted: Art Hub Copenhagen, Halmtorvet 27
Billetter: Book billet her (gratis)
14.00-16.00: Åbning af særudstilling af General Idea
Sted: I en butik, Værnedamsvej 6
Om udstillingen:
Hvad ville det gøre ved et kunstværk, hvis det blev forvekslet med en reklame? Når kunsten træder uden for kunstinstitutionens rum, træder den samtidig ind i en vidtforgrenet verden af medier, der byder på et væld af muligheder – både hvad angår kunstens samfundskritiske og økonomiske potentialer. Strategien om at indtage gaden har rødder tilbage i den moderne kunst, og er nu grundprincippet for Public Structures, den tredje udgave af Kunsthal Charlottenborgs biennale, der her genopliver traditionen for kunstnerisk og kritisk formidling via kommercielle medier.
De deltagende kunstnere i Kunsthal Charlottenborg Biennalen 2023 er: Akeem Smith, Bless (Desiree Heiss and Ines Kaag), CATPC (Congolese Plantation Workers), Eric Andersen, General Idea, Hans-Peter Feldmann, KAWS, Koo Jeong A, Luki von der Gracht, Maja Malou Lyse & Esben Weile Kjær, Martine Syms, Minerva Cuevas, Michael Rakowitz, Pippa Garner, Rasheed Araeen, Rosemarie Trockel, Serapis Maritime, Shuang Li, Sungsil Ryu, SUPERFLEX, Tromarama, Yinka Shonibare CBE, Yugoexport/Irena Haiduk.
Kunsthal Charlottenborg Biennale er en international kunstudstilling, der vises på gader, togstationer og busstoppesteder over det meste af Danmark. Biennalen, der afholdes hvert andet år, har udtrykkeligt til hensigt at bringe samtidskunsten ud til hele landet.
Kunsthal Charlottenborg Biennalen 2023 er kurateret af Hans Ulrich Obrist & Jeppe Ugelvig. Udstillingen er produceret i samarbejde med AFA JCDecaux, e-Types med støtte fra Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond.