Event
2. oktober 19.00 – 21.00

Internationalisering som overlevelsesstrategi

En del af Choreography in Action - et samarbejde med Dansehallerne

Hvordan vælger man som selvproducerende koreograf og kunstner at relatere sig til det internationale felt med dets forventninger, og hvilke strategier kan man have for dette?

I samarbejde med Dansehallerne præsenterer Kunsthal Charlottenborg de to koreografer og dansere Olivia Riviere (DK/SE) og Marie Topp (DK) til at lave oplæg til diskussion og videndeling om deres syn og erfaring med internationalt arbejde i en samtale med koreografen og direktøren for Dansehallernes Efva Lilja (DK/SE).

Om Marie Topp
Marie Topp er koreograf og danser. Hun er baseret i København og Stockholm. Siden sin afgang fra Statens Scenekunstskole i 2009 har hun bl.a. koreograferet og produceret flere soloværker. Parallelt med dette har hun siden 2009 været en del af koreograf kollektivet RISK og træningsfælleskabet Åben Træning. Hun er gæstelærer på AFUK og DOCH (University of Danse and Circus, Sweden). Marie Topp er i øjeblikket kurator af den daglige træning i Dansehallerne, medlem af Dansehallernes kunstneriske råd og Uafhængige Scenekunstneres bestyrelse.

Maries tanker og oplæg til diskussion og erfaringsdeling
“Jeg valgte hurtigt efter at jeg blev færdiguddannet i 2009, at jeg ønskede at placere med mit arbejde i en international kontekst. Kvalitetsbegrebet i Danmark var for snævert defineret og gav ikke den nødvendige stimulering eller den konstruktive modstand, jeg havde brug for til at udvikle mig. Mit valg blev at orientere mig internationalt, på samme tid som jeg engagerede mig i lokale kollektive sammenhænge, primært som en del af RISK. Jeg kan tale om de muligheder og udfordringer som det har bragt med sig, med konkret udgangspunkt i The Visible Effects of Force (Produceret i Tyskland, 2015) og mit nuværende projekt Liaisons (produceret i Sverige og Danmark 2018).”

Olivias tanker og oplæg til diskussion og erfaringsdeling
“Vi i Danseatelier arbejder selvfølgelig som så mange andre i feltet mere eller mindre internationalt, i en konstant bevægelse der imellem. Men jeg vil sige at vi først og fremmest er interesseret i kontinuitet, deling af kundskab og praksis, social og kunstnerlig tryghed som modstand til det prekære og individualiserede samfund, og den lokale forankring.”

Eventet er en del af CHOREOGRAPHY IN ACTION, et samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg og Dansehallerne. Læs mere.