Event
13. august 14.00 – 16.00

Jørgen Leth & John Kørner & Karoline Leth

I forbindelse med udstillingen 'Altid mange problemer'

Mød filminstruktør Jørgen Leth, billedkunstner John Kørner og filmproducent Karoline Leth i en samtale om kunsten, livet og problemer. Samtalen modereres af direktør for Kunsthal Charlottenborg Michael Thouber. Efter samtalen vises Jørgen Leths film ‘Jeg taler til jer’ om John Kørner. Talk’en vil blive afholdt i festsalen på Kunstakademiet, Kongens Nytorv 1.

Filmen ‘Jeg taler til jer’ (2013), 57 min.
I over fem år har Jørgen Leth sammen med sit filmhold fulgt John Kørners arbejde. Leth fører os ind i Kørners verden, hvor vi bliver indviet i malerens poetiske skildring af det danske samfund, hans særlige arbejdsmetoder og hans særlige drivkraft.

Vi er med, når Kørner skaber billedserien om de danske soldater i Afghanistan. Vi følger tilblivelsen af hans første værk til Kronprinsparrets Palæ på Amalienborg, som ikke godkendes – og sidenhen arbejdet med det nye maleri.

Vi oplever Kørners tanker omkring billedserien “Kvinder til Salg”, som er inspireret af de prostituerede i Skelbækgade. (Kilde: Filmstriben).

Arrangementet foregår på dansk og afholdes som afslutning på udstillingen ‘John Kørner – Altid mange problemer’, der vises 18 Jun – 13 Aug 2017 på Kunsthal Charlottenborg.

Fri adgang med billet til Kunsthal Charlottenborg. Begrænset antal pladser. Billetter kan ikke forudbestilles, men fordeles på dagen efter først til mølle princippet.