Den onde mo(r)der med Nazila Kivi inkl. visning af Lars Von Trier ’Medea’

Den onde mo(r)der
Få figurer har gennem historien været igennem så meget som mødre. Særligt i eventyrene, men også i film og litteratur, der komponerer videre på vores alle sammen urmyter, er moderen altid en problematisk figur. Det siges endda at heksen og den onde stedmoder i virkeligheden er mødre i forklædning.
I dette oplæg før visningen af Lars von Triers Medea fra 1988, vil kritiker og kulturformidler Nazila Kivi binde knuder på historisk løse ender om moderen, morderen og den dyriske kvindefigur.
Oplægget og visningen af Medea, er i samarbejde med Golden Days som i år handler om Antikken.

Om Medea:
Medea er troldkvinde i græsk mytologi, som trods utallige overvundne forhindringer og personlige ofre, bliver forladt af sin mand Jason. Tragedien Medea, der er baseret på myten om Jason og Medea, omhandler Medeas planlægning og udførelse af sin hævn over Jason. Tragedien Medea er skrevet af Euripedés og blev første gang fremført i Athen i 431 f.v.t.
Filmen Medea af Lars Von Trier, er bearbejdet efter Euripedés’ klassiske drama.
Handlingen er flyttet fra det antikke Grækenland til en nordisk fortid. Men historien om Medeas frygtelige hævn over sin elskede Jason er den samme.

Sendt på Danmarks Radio første gang d. 01.04.1988

Medvirkende: Udo Kier, Kirsten Olesen, Henning Jensen, Solbjørg Højfeldt, Preben Lerdorff Rye, Baard Owe, Ludmilla Glinska.
Produktion og kreditering: DR
Billeder: Preben Trunshøj, DR
Manus: Carl Th. Dreyer og Preben Thomsen. Instruktion og bearbejdelse: Lars Von Trier.
Scenografi: Ves Harper. Fotograf: Sejr Brockmann.

Om Nazila Kivi:
Kulturformidler og kritiker.
Nazila Vida Roxana Ghavami Kivi er en dansk-persisk oversætter og anmelder. I 2019 udkom hendes oversættelse af Shahrnush Parsipurs Kvinder uden mænd og flere oversættelser er på vej. Kivi er redaktør på magasinet Friktion og holder foredrag om Hekse-cyborgs, hacking/teknologi og modstand, feminisme og feministisk historie. Nazila er jævnlig skribent i Politiken og har haft bidrag i bl.a. Information, VICE, Eurowoman, FETT, Friktion, AJAM Media Collective og flere.

Om Golden Days 2021:
I 2021 sætter Golden Days nålen i antikken. Vi panorerer ud over mere end tusinde år i verdenshistorien, nærmere bestemt 700 f.v.t – 480 e.v.t, og går på jagt i klassikerne og idéerne fra dengang. Vi giver antikken en renæssance anno 2021 – både for at genopdage og genfortrylle den, og også for at stille nye spørgsmål til det udgangspunkt, vi måske tager for givet. Har vi mytologiseret og ophøjet antikken for ukritisk? Og står vores fortælling og forestillinger om antikken overhovedet til at ændre? Det skorter i hvert fald ikke på ting, man kan undre sig over: Hvorfor er det så svært at få øje på kvinderne? Slaverne? Farverne? Var demokratiet i antikken egentlig særlig demokratisk? Er det sandt, at alt virkelig startede i de europæiske epicentre Rom og Athen? Og var antikken overhovedet ’Kapitel 1’? Vi går på jagt i historien, i kunsten, i sporten, i filosofien og i videnskaben og søger at belyse årets tema på tværs af forskellige fagligheder, æstetikker og discipliner.