Event
6. juni 17.00 – 18.30
  • Talks

Mark Nelson

Kunsthal Charlottenborg x Medical Museion

Oplev den amerikanske økolog Mark Nelson for første gang i Danmark fortælle om sine indsigtsfulde og tankevækkende erfaringer fra livet i Biosphere 2, et lukket økosystem i Arizona. Arrangementet finder sted torsdag den 6. juni kl. 17 i biografen på Kunsthal Charlottenborg.

Den 26. september 1991 lukkede Mark Nelson døren til Biosphere 2 bag sig og åbnede den først igen 26. september 1993. I de to mellemliggende år boede han sammen med syv andre såkaldte biospherians i denne unikke arkitektoniske konstruktion i Arizonas ørken. Biosphere 2 havde sin egen biosfære, et lukket økosystem bestående forskellige biotoper, som beboerne skulle leve i og af. De var økologiske pionerer, deltagere i et ekstremt eksperiment, og inkarnationen af en radikal vision for fremtiden. Snart 30 år efter at Mark Nelson begav sig ud på den første mission, er tiden i dag moden til at genbesøge Biosphere 2 og dens økologisk bevidsthed for at reflektere over nutidens – og den nye fremtids – forhold mellem mennesker og ikke-menneskeligt liv på planten Jorden.

Talken er organiseret i samarbejde med Medicinsk Museion som del af et udstillingssamarbejde på Kunsthal Charlottenborg i efteråret 2021, der er kurateret af Jacob Lillemose og Adam Bencard. Talken er et samarbejde mellem Medicinsk Museion, Art Hub Copenhagen og RESPOND Festival, som løber af stablen 6. – 8. juni i Ingeniørforeningen, IDA, i København.

Arrangementet foregår på engelsk og der er gratis entré (entré til den aktuelle udstilling er 50 kr.).