Ahmet Öğüt

Protest, medborgerskab og retten til det offentlige rum er blandt de temaer, der tages op i Ahmet Öğüts nye udstilling No Protest Lost , som præsenteres på Kunsthal Charlottenborg. I sin første soloudstilling på dansk jord adresserer den kurdiske kunstner Ahmet Öğüt fra Tyrkiet dermed en række aktuelle problemstillinger om individets rolle i samfundet, og argumenterer for værdien af at lade utilfredshed komme til udtryk som forskellige former for protest.

I udstillingen præsenteres en række af Öğüts værker, hvoraf langt de fleste ikke tidligere har været udstillet i Skandinavien. Heriblandt et helt nyt værk: et monument støbt i bronze til minde om internetaktivisten Aaron Swartz (1986 – 2013), der indtil sin død kæmpede imod masseovervågning og for den frie kultur på internettet.

Aaron Schwartz, der begik selvmord efter at være blevet sigtet for it-kriminalitet med henvisning til USA Patriot Act, var en af grundlæggerne af nyhedssitet Reddit og er portrætteret i DR2s dokumentarserie Dokumania. Monumentet, der bærer titlen “Information Power to the People” (2017) , er produceret i samarbejde med Witte de With Center for Contemporary Art, Rotterdam.

Blandt de udstillede værker finder man også ”Bakunin’s Barricade” (2015), en barrikade inspireret af den revolutionære anarkist Mikhail Bakunins (urealiserede) forslag om at indsætte kunstværker fra Dresdens nationalmuseum i barrikader, da byen var under angreb fra prøjsiske tropper i 1849.

I Ögüts værk stammer kunstværkerne fra den pågældende kunst institutions samling, og man får derfor en sjælden chance for at opleve grafiske værker af bl.a. Asger Jorn, Francisco Goya, Paul Gauguin og Albrecht Dürer fra Kunstakademiets samlinger.

Med kritisk sans og et glimt i øjet præsenterer Ahmet Öğüt (f. 1981) komplekse problemstillinger fra vores samtid i værker, der spænder fra skulptur og film over installation og performance til iscenesatte begivenheder, som publikum inviteres til at deltage i.

No Protest Lost er kurateret af Henriette Bretton-Meyer. Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.