Søg

Charlottenborg Forårsudstilling 2020

2 feb – 8 mar 2020 Fernisering: 1 feb 2020 19:00

Charlottenborg Forårsudstilling er én af de vigtigste åbne censurerede udstillinger i Europa, og har i mere end 160 år været en årlig tilbagevendende begivenhed i Kunsthal Charlottenborgs årsprogram.

Traditionen tro byder Charlottenborg Forårsudstilling på en bred vifte af kunstneriske bidrag inden for genrerne billedkunst, arkitektur, design og kunsthåndværk. Charlottenborg Forårsudstilling 2020 har modtaget værker fra i alt 736 ansøgere, hvoraf 70 kunstnere og kunstnergrupper har fået muligheden for at udstille deres værker. Bag de i alt 134 antagne værker står kunstnere og kunstnergrupper fra Danmark og Europa samt lande som Israel, Rusland og USA med vidt forskellige baggrunde og erfaringer – nogle med en længere udstillingshistorik, andre er unge, spirende talenter. I forbindelse med udstillingen udgives et rigt illustreret katalog, der inkluderer alle udstillende kunstnere.

Årets deltagende kunstnere:
Marie Agnild (DK), Selin Akin (TR) & Alexander Papakonstandinou (GR), Katja Angeli (DK), Shimon Attie (US), Bianca Barandun (CH), Anders Bendixen (DK), Stine Bidstrup (DK), BLUE TIT Production (Helle Pagter, Amia Miang & Pernille Koch) (DK), Silke Brandes (DK), Bue Bredsdorff (DK), Andreas Brunner (CH), Kasper Christiansen (DK), Valerie Collart (FR), Bjørn Colstrup (DK), Hilde Dramstad (NO), Frans Drewniak (DK), Ellen Dynebrink (SE), AnneMette Elmelund (DK), Signe Emdal (DK), Simone Fezer (DE), Lauge Groes (DK), Henriikka Harinen (FI), Dorthe Herup (DK), Liisa Hietanen (FI), Davide Hjort (IT), Erik Hjorth (DK), Annamarie Ho (US), Gunzi Holmström (FI), Mette Homar (DK), Hanna Hyy (FI), Maria Høyen (NO), Mads Max Ibenfeldt (DK), Noa Ironic (IL), Amalie Vöge Jensen (DK), Nellie Jonsson (SE), Silke Xenia Juul (DK), Nikki Jääskeläinen (FI), Jakob Jørgensen (DK), Kamilla Jørgensen (DK), Niklas Karlsson (SE), Malene Kastalje (DK), Jonna Kina (FI), Maria Koshenkova (RU), Rebecka Larsdotter (SE), Anton Lind (SE), Christina Maj Lundqvist (DK), Material Think Space (Kate Williams (US) & Louis Alderson-Bythell (UK)), Anne Mortensen (DK), Niels Østergaard Munk (DK), Isaac Nissen (DK), Anna Nyberg (SE), Karl Ejnar Nybo (DK), Annelie Grimwade Olofsson (SE), Christina Bruun Olsson (DK), Iida Pii (FI), François Réau (FR), Marie Retpen (DK) & Begitte Lynge Andersen (DK), Sixten Sandra (SE), Katherine Sankey (IE), Susanne Schwieter (DE), Henk Stallinga (NL), Trine Struwe (DK), Stine Stubdrup (DK), Charlotte Thorup (DK), Attilio Tono (IT), André Viking (DK), Austin Voll (US), Vic West (SE), Sky Lucy Young (DK), Heidi Øiseth (NO).

Derudover præsenterer sidste års modtager af Charlottenborg Forårsudstillings Solopris, Samaneh Roghani (IR), en soloudstilling med en ny installation skabt til Charlottenborg Forårsudstilling 2020.

Årets jury består i 2020 af Kirse Junge-Stevnsborg (direktør, Malmö Kunstmuseum), Morten Løbner Espersen (kunsthåndværker), Tina Maria Nielsen (billedkunstner), Trine Søndergaard (billedkunstner) og Trude Mardal (arkitekt). Med deres kunstfaglige praksis og baggrund samt internationale erfaring har de ikke blot udvalgt årets værker til Charlottenborg Forårsudstilling 2020, men også nomineret fem deltagere til årets Solopris samt udvalgt en vinder af årets Solopris og Talentpris, der offentliggøres på åbningsaftenen.

De nominerede til årets Solopris 2020 er: Andreas Brunner (CH), Signe Emdal (DK), Rebecka Larsdotter (SE), Anton Lind (SE) og Niels Østergaard Munk (DK).

Talkprogram
Under Charlottenborg Forårsudstilling 2020 kan publikum bl.a. møde nogle af de deltagende kunstnere og høre mere om deres kunstneriske praksis. Alle arrangementer er gratis. Læs mere om de enkelte events her.

 

 

Næste