Future Ours
Kunsthal Charlottenborg Biennale
Praktisk information:
10. juni – 10. august: Kunsthal Charlottenborg, kunsthallens gård
30. juni – 13. juli: Over hele Danmark
Der er gratis adgang til udstillingen
Future Ours adresserer fremtiden for vores planet og præsenterer visioner fra 21 kunstnere og kollektiver fra hele verden i gården på Kunsthal Charlottenborg og på gader, togstationer og busstoppesteder over hele Danmark i sommeren 2025.
Udstillingen undersøger, hvordan kunsten udvikler nye samfundspolitiske redskaber og derved etablerer dialog mellem social, økonomisk og økologisk retfærdighed for det planetariske fællesskab som helhed.
Flere af værkerne relaterer sig til kunstnernes allerede igangværende projekter. Det gælder Yinka Shonibares værk, som viser hans non-profit i Nigeria, der involverer residencies for kunstnere og et fungerende landbrug. Congolese Plantation Workers Art League (CATPC) anvender overskuddet fra salg af deres værker i udlandet til at generhverve deres forfædres land og omdanne det til biodiverserede agroskove i hjemlandet Congo.
Andre værker engagerer publikum mere direkte til at tage handling. Olafur Eliassons værk opfordrer til refleksion over vores egen individuelle forbindelse og ansvar for planeten, hvor Maya Lins værk viser en QR-kode, der linker til hendes fonds hjemmeside, der tilbyder information om naturbaserede løsninger i forbindelse med klimaændringer.
Deltagende kunstnere er:
Baan Noorg Collaborative Arts and Culture, Canal Street Research Association, Congolese Plantation Workers Art League (CATPC), Eduardo Navarro / F.O.C.A., Futurefarmers, The Institute of Queer Ecology, MAHKU – Huni Kuin Artists Movement, Maya Bird-Murphy & Mobile Makers, Maya Lin, Mercvria, New Red Order, Newton and Helen Harrison / Center for the Study of the Force Majeure, NOMASMETAFORAS & Consejo de Mayores UAIIN-CRIC, Olafur Eliasson, Otobong Nkanga, Raqs Media Collective, Robert Zhao Renhui & The Institute of Critical Zoologists, Simone Fattal, Suzanne Treister, Yinka Shonibare CBE, Yugoexport
Future Ours blev præsenteret af ART 2030 i New York under Summit of the Future i forbindelse med FNs Generalforsamling i september 2024. Her havde Future Ours en fremtrædende plads i FNs hovedkvarter og kunne samtidig opleves på hundredvis af busstoppesteder tværs over hele New York City.
Kunsthal Charlottenborg Biennale er en international kunstudstilling i det offentlige rum. Udstillingens værker vises på landsdækkende reklamepaneler, der gør udstillingen tilgængelig i alle dele af landet. Biennalen afholdes hvert andet år med ambitionen om at bringe samtidskunsten ud til endnu flere mennesker.
Future Ours er initieret af Kunsthal Charlottenborg og ART 2030 i samarbejde med JCDecaux og er kurateret af Patricia Domínguez, Jeppe Ugelvig og Hans Ulrich Obrist.
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Bikubenfonden, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.