Søg

Post-Capital

Art and the Economics of the Digital Age

17 sep – 15 jan 2023

Post-Capital sammenstiller værker inden for en lang række udtryksformer – skulptur, maleri, fotografi, video og performance – der alle dykker ned i ​​produktionens, forbrugets og rigdommens væsen. Udstillingen, der er blevet til i en periode med betydelige forandringer og stor usikkerhed, tager udgangspunkt i det iboende paradoks ved at have et kapitalistisk system, der både er afhængigt og truet af teknologiske fremskridt.

I dag er både mange former for arbejde, valutahandel, råvarehandel og forbrugsmønstre blevet drastisk transformeret af teknologier, der fortsætter med at udvikle sig. Multinationale IT- og e-handelsvirksomheder er blandt de højest værdisatte børsnoterede virksomheder i dag. Information, som jo både findes i rigelige mængder og kan gentages og kopieres, er blevet en værdifuld vare, der trodser de traditionelle økonomiske principper, hvor værdi bestemmes af knaphed. Post-Capital viser værker af 21 kunstnere, der på forskellig vis udforsker den æstetik og de paradokser, absurditeter og etiske spørgsmål, som den post-industrielle og måske post-kapitalistiske økonomi rejser.

De medvirkende kunstnere er:  Ei Arakawa, Mohamed Bourouissa, Cao Fei, Simon Denny, Lara Favaretto, GCC, Guan Xiao, Shadi Habib Allah, Roger Hiorns, Oliver Laric, Liz Magic Laser, Katja Novitskova, Laura Owens, Yuri Pattison, Sondra Perry, Josephine Pryde, Nick Relph, Cameron Rowland, Hito Steyerl, Martine Syms, Nora Turato.

Post-Capital: Art and the Economics of the Digital Age er kurateret af Michelle Cotton og produceret af Mudam Luxembourg – Musée d’Art Moderne Grand-Duc Jean i tæt samarbejde med Kunsthal Charlottenborg. Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond.

Udstillingskatalog
Et fuldt illustreret katalog med både et kuratoressay og tekster om kunstnerne og deres værker kan købes i Kunsthal Charlottenborgs boghandel. Post-Capital: A Reader byder også på nyere tekster af førende internationale tænkere inden for økonomi, kunst og kultur, herunder uddrag af bøger af James Bridle, Heike Geissler, Richard Seymour, Hito Steyerl, McKenzie Wark og Shoshana Zuboff.

Næste