Search

Art & Porn

In collaboration with ARoS

5 oct – 12 jan 2020 Opening: 4 oct 2019 18:00

To mark the fiftieth anniversary of lifting the ban on visual pornography in Denmark, Kunsthal Charlottenborg presents in collaboration with ARoS the group exhibition Art & Porn.

The exhibition presents the development in art from the 60s legalization of visual pornography to the current fourth-wave feminism, and highlights how art is influenced by changing the law on pornography. What are the implications when the boundaries of what citizens may be faced with in public spaces change from one day to the next?

The exhibition opens with the famous artwork Sex-Paralysappeal (1936) by the artist Wilhelm Freddie (1909-1995). The discussions that followed in the wake of Wilhelm Freddie’s work contributed significantly to Denmark, as the first country, lifting the ban on pornography in 1969.

Participating artists:
Marina Abramović, Matthew Barney, Katja Bjørn, Monica Bonvicini, Mike Bouchet, Marco Brambilla, Jeff  Burton, Tee Corinne, Ursula Reuter Christiansen, Larry Clark, Elmgreen & Dragset, Valie Export, Jesper Fabricius, Biba Fibiger, Tom of Finland, Wilhelm Freddie, Suzette Gemzøe, Susan  Hinnum, Kuki Jijo, William E. Jones, Vika Kirchenbauer, Per Kirkeby, Jeff Koons, Arthur Køpcke, Peter Land, Hans Henrik  Lerfeldt, Linder, Sarah Lucas, Maja Malou Lyse, Zanele Muholi, Gaspar Noé, Bjørn Nørgaard & Lene Adler Petersen, Pipilotti Rist, Carolee Schneemann, Cindy Sherman, Annie Sprinkle & Beth Stephens, Sam Taylor- Johnson, Wolfgang Tillmans, Betty Tompkins, Anna Uddenberg, Amalia Ulman, Lawrence Weiner.

The exhibition opens at ARoS in Aarhus 29 May 2019, and is following presented in Copenhagen 5 October 2019 – 12 January 2020 at Kunsthal Charlottenborg.

Hashtag to sociale medier: #artandporn

Art & Porn

I samarbejde med ARoS

5 oct – 12 jan 2020 Fernisering: 4 oct 2019 18:00

Udstillingen Art & Porn markerer 50-året for billedpornografiens frigivelse, der i høj grad var ansporet af kunsten, som udfordrede gældende normer og plæderede for mere frisind.

Den 1. juli 1969 blev grænsen for, hvad man kunne opleve i det offentlige rum, radikalt ændret. Her blev billedpornografien nemlig frigivet i Danmark som det første sted i verden. Siden er pornoen blevet verdens største kulturområde, og dens virkemidler og æstetik har spredt sig til al øvrig mainstream-kultur. Det er en udbredt opfattelse, at internettets succes og udbredelse blev drevet frem af pornografi, og streaming-tjenester som fx Netflix kan da også takke pornoindustrien for dens arbejde med betalingssystemer og brugen af big data.

Sex-paralysappeal og stats-censur
1960’erne var en brydningstid, der var præget af store forandringer. Kunstscenen var særlig aktiv i kampen for et mere frisindet samfund, og især Wilhelm Freddies værk Sex-paralysappeal tilskrives en central rolle i billedpornografiens frigivelse. Freddie var dog i første omgang noget forud for sin tid, da han allerede i 1937 udstillede værket, der hurtigt blev beslaglagt og Freddie idømt en såkaldt hæftestraf for pornografi.

30 år senere var tiden mere moden. Godt nok blev Freddies nye udgave af værket atter konfiskeret, men den megen virak om sagen – godt hjulpet på vej af Freddie selv – vakte noget mere i gehør i 60’erne og var med til at bane vejen for den endelige frigivelse af pornografien.

De sidste barrierer brydes ned
Med tonen således slået an udfolder resten af udstillingen sig under en række forskellige temaer, der både belyser den historiske udvikling og den myriade af aspekter og forhold – gode som dårlige – der opstår i kølvandet på pornoens frigivelse frem til dag.

Undervejs illustreres blandt andet den udvikling, der er sket fra 60’ernes feminisme over MeToo-fænomenet til den nuværende fjerde-bølgefeminisme. En central skikkelse her er den tidligere pornoskuespiller Annie Sprinkle, der på egen krop oplevede den stigende pervertering og forråelse i porno, og efter at have medvirket i næsten 200 pornofilm stoppede hun karrieren.

En anden kontroversiel skikkelse i udstillingen er Jeff Koons, der i værkserien Made in Heaven (1989) i stort format og uden omsvøb udstiller et samleje, han har med sin (daværende) kone. Værkets ublu fremstilling af den seksuelle akt nedbrød de sidste grænser, og pornoen og kunsten flød nu uhindret ind og ud af hinanden. 

Nye tider, ny censur
I udstillingens sidste del præsenteres en række yngre kvindelige kunstnere som fx Maja Malou Lyse og Amalie Ullmann, der bruger nogle af pornoens virkemidler i kampen for kvindens ret til at bestemme og udstille deres egen krop. Dette foregår ikke mindst på sociale medier, hvor kunstnerne konstant udfordrer den censur, som medier som Instagram og Facebook udøver over for deres brugere.

Således slår denne sidste del af udstillingen en lettere ironisk krølle på kunstens forhold til pornoen. Wilhelm Freddies kamp mod censur er således aktuel igen, men hvor Freddie kæmpede mod statens censur, kæmper kunstnerne nu mod nogle af verdens allerstørste private virksomheder, der udøver en svært gennemskuelig censur på de allestedsnærværende sociale medier.

Grænserne udfordres fortsat
Mangt og meget er sket i de 50 år, der er gået siden billedpornoen blev frigivet. Selvom grænserne konstant er blevet udfordret og rykket, er virkeligheden anno 2019 stadig meget kompleks. På den ene side har vi en voksende kommerciel pornoindustri og på den anden en ny-puritanisme, der søger tilbage mod tidligere tiders moral. Svævende over disse er MeToo-bevægelsen, der har formået at sætte kampen mod seksuelle overgreb massivt på dagsordenen og foranlediget dyb selvransagelse i mange miljøer.

Dette komplekse forhold mellem sex, porno, kunst og samfund både før og nu, løber som en rød tråd gennem Art & Porn. Udstillingen åbner på ARoS den 29. maj 2019 og vises efterfølgende i København fra 5. oktober 2019 på Kunsthal Charlottenborg.

Deltagende kunstnere:
Marina Abramović, Matthew Barney, Katja Bjørn, Monica Bonvicini, Mike Bouchet, Marco Brambilla, Jeff  Burton, Tee Corinne, Ursula Reuter Christiansen, Larry Clark, Elmgreen & Dragset, Valie Export, Jesper Fabricius, Biba Fibiger, Tom of Finland, Wilhelm Freddie, Suzette Gemzøe, Susan  Hinnum, Kuki Jijo, William E. Jones, Vika Kirchenbauer, Per Kirkeby, Jeff Koons, Arthur Køpcke, Peter Land, Hans Henrik  Lerfeldt, Linder, Sarah Lucas, Maja Malou Lyse, Zanele Muholi, Gaspar Noé, Bjørn Nørgaard & Lene Adler Petersen, Pipilotti Rist, Carolee Schneemann, Cindy Sherman, Annie Sprinkle & Beth Stephens, Sam Taylor- Johnson, Wolfgang Tillmans, Betty Tompkins, Anna Uddenberg, Amalia Ulman, Lawrence Weiner.

Hashtag til sociale medier: #artandporn

Next