Danish artist Hannibal Andersen has created a new mural for Copenhagen. Made using two specific colours – ‘Grundfos red’ and ‘Maersk blue’ – the mural takes its starting point in an artwork consisting of so-called ‘colour marks’ associated with forty international companies. With the exhibition entitled The Abstract Expression of Privatization, Hannibal Andersen wishes to raise awareness of how several corporations, in Denmark and abroad, have secured the exclusive rights to certain colours, thereby excluding others from using those colours in their palette.

”Take a good look at this red colour. It belongs to us now”. These are the opening words of a news update published in 2011 on the website of Danish pump manufacturer Grundfos, as they became the first company in Denmark to get an application for the exclusive rights to a colour approved by the Patent and Trademark Agency. The accompanying headline, reading ”Now we own the red colour”, drove home the message with unmistakable force.

While the registration of colours as trademarks is a relatively widespread phenomenon globally, it has only happened twice in Denmark so far. In 2019, eight years after Grundfos, the shipping company Maersk successfully turned their distinctive light blue shade into a trademark, too.

Now, Hannibal Andersen’s mural $!? at Gothersgade 54 in the heart of Copenhagen very deliberately uses those two colours – ‘Grundfos red’ and ‘Maersk blue’ – to depict a symbol which resembles a cross between a dollar sign and a question mark.

The mural takes its starting point in another work by the artist, The Abstract Expression of Privatization, from which the exhibition also takes its title. It consists of a selection of trademarked colours from the EU Intellectual Property Office (EUIPO). Exhibited in the lobby of Kunsthal Charlottenborg, the work shows so-called ‘colour marks’ from forty international companies and organisations which, like Grundfos and Maersk, have also claimed specific colours or colour combinations as their exclusive trademarks.

With his mural, Hannibal Andersen wishes to probe the limits of private property rights by raising awareness of the fact that these days, several companies hold exclusive rights to certain colours, thereby excluding others from using those colours in their palette.

In the past, artists have also tried to associate themselves with specific colours while limiting access to those colours for others. In 1960, Yves Klein sent a sealed envelope containing the recipe for the iconic ‘International Klein Blue’ to the French patent office as a precaution against other artists ‘stealing’, i.e. using, the colour. In 2016, the Indian sculptor and painter Anish Kapoor entered into an agreement with the company Surrey NanoSystems stipulating that only he may use their blackest black in artistic contexts.

Hannibal Andersen himself states: “Just as we do not deplete language when we use it, there is plenty of colour to go around. Enough for everyone, but not enough for everyone to get one of their very own.”

The exhibition is supported by the Danish Arts Foundation.

Den danske kunstner Hannibal Andersen har skabt et nyt gavlmaleri til København. Maleriet består af to farver – ”Grundfos-rød” og ”Mærsk-blå” – og udspringer af et værk med ”farvemærker” fra 40 internationale virksomheder. Under udstillingstitlen Privatiseringens abstrakte udtryk ønsker Hannibal Andersen at skabe opmærksomhed omkring, at flere virksomheder både i Danmark og udlandet i dag får eneret på farver, og dermed udelukker andre fra at bruge farverne i deres pallette.

”Se godt på den røde farve. Den er nu vores.” Sådan skrev Grundfos på deres hjemmeside tilbage i 2011, da de som den første virksomhed i landet fik godkendt en ansøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen om at få eneret på en farve. Sammen med en overskrift, der lyder ”Nu ejer vi den røde farve”, er budskabet ikke til at tage fejl af.

Selvom registreringen af farver som varemærker på globalt plan er et relativt udbredt fænomen, er det indtil videre kun sket to gange i danmarkshistorien. Ud over Grundfos fik Mærsk i 2019 godkendt den lyseblå nuance som deres varemærke.

Netop derfor består Hannibal Andersens gavlmaleri $!? på Gothersgade 54 midt i København af to farver – ”Grundfos-rød” og ”Mærsk-blå” – samt et motiv, der er en blanding af et dollartegn og et spørgsmålstegn.

Gavlmaleriet udspringer af værket Privatiseringens abstrakte udtryk, som udstillingen også tager sin titel fra, og består af et udvalg af varemærkeregistrerede farver fra EU’s kontor for intellektuel ejendomsret (EUIPO). Værket udstilles i kunsthallens foyer, og viser såkaldte ”farvemærker” fra 40 internationale virksomheder og organisationer, der ligesom Grundfos og Mærsk også har gjort krav på farver eller farvekombinationer.

Med gavlmaleriet ønsker Hannibal Andersen at sætte spørgsmålstegn ved grænsen for den private ejendomsret ved at skabe opmærksomhed omkring, at flere virksomheder i dag får eneret på farver, og dermed udelukker andre fra at bruge farverne i deres pallette.

Også billedkunstnere har forsøgt at identificere sig med enkelte farver og samtidig begrænse adgangen for andre. Yves Klein sendte i 1960 en forseglet konvolut med opskriften til den ikoniske ’International Klein Blue’ til det franske patentkontor i tilfælde af, at andre kunstnere skulle ”stjæle”, det vil sige bruge, farven. I 2016 indgik den indiske billedhugger og maler Anish Kapoor en aftale med firmaet Surrey NanoSystems om, at kun han må bruge deres sorteste sorte i kunstneriske sammenhænge.

Selv udtaler Hannibal Andersen: ”Ligesom vi ikke opbruger sproget, når vi benytter os af det, er der rigeligt med farver. Nok til alle, men ikke til at alle kan få deres helt egen.”

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.