Ny cykelrute til store kunstoplevelser i København
Kunsthal Charlottenborg lancerer BIKE ART TOUR – en ny kurateret cykelrute til ti offentlige kunstværker af samtidskunstnere som blandt andet BIG & Superflex, Eva Koch og John Kørner. Ambitionen er at gøre væsentlige offentlige kunstværker mere synlig for danskerne og de mange turister, der besøger hovedstaden.
Video er deaktiveret pga. dine cookie indstillinger
Magasinet Dossier og den danske cykelproducent Biomega har bedt kunsthallens direktør Michael Thouber vise et lille udvalg af værker, der kan opleves på cykelruten.
København er kendt som verdens bedste cykelby og som et udstillingsvindue for dansk arkitektur og design, der tiltrækker turister fra hele verden. Derimod er det ikke altid bemærket, hvor mange imponerende kunstværker der frit kan opleves i hovedstadens bybillede, og at selv de blå cykelstier er en idé af kunstneren Suste Bonnén.
Kunsthal Charlottenborg vil hylde kunsten i det offentlige byrum, og lancerer derfor cykelruten BIKE ART TOUR til glæde for alle, der lægger vejen forbi ti væsentlige kunstoplevelser spredt rundt omkring i København. På cykelturen kan man opleve værker af både nyere og ældre dato, der tæller alt fra en legeplads til et mindesmærke. De udvalgte kunstværker er skabt af de internationalt anerkendte danske samtidskunstnere Eva Koch, Jeanette Ehlers & La Vaughn Belle, Finn Reinbothe, Olafur Eliasson, Kirstine Roepstorff, Paul Tempels, John Kørner, BIG & Superflex, FOS & Balfelt og Poul Gernes.
Kunsthal Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, udtaler:
“Der er så mange fantastiske kunstværker rundt omkring i København, så det har været svært at begrænse sig til kun at vælge ti. De valgte værker har dog det til fælles, at de alle rummer en væsentlig historie. Det gælder både for Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948 på Kastellet og Mændenes Hjem på Istedgade, flaget på Christiania og den første skulptur af en mørk kvinde i Frederiksstaden, Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet på Amager samt Superkilen på ydre Nørrebro. På den måde håber vi, at de valgte kunstværker også vil vise et andet København og fortælle en andre historier om Danmark end man traditionelt oplever som turist”.
Kunstværker på BIKE ART TOUR
Eva Koch, ‘Sankt Annæ Hjul’ (2016). Sankt Annæ Plads.
Jeanette Ehlers & La Vaughn Belle, ‘I Am Queen Mary’ (2018). Vestindisk Pakhus, Larsens Plads.
Finn Reinbothe, ‘Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948’ (2011). Kastellet.
Olafur Eliasson, ‘Cirkelbroen’ (2015). Cirkelbroen, Johan Semps Gade.
Kirstine Roepstorff, ‘Klangfrø’ (2014). Københavns Universitet, Njalsgade 120, B22.
Paul Tempels, Christianias flag (1971). Fristaden Christiania.
John Kørner, ‘Woman with 24 problems’ (2004). Blekingegade, Amagerbro Station.
BIG & Superflex, ‘Superkilen’ (2012). Nørrebrogade 210.
FOS & Balfelt, Mændenes Hjem (2006). Lille Istedgade 2.
Poul Gernes, Palads Teatret (1989). Axeltorv.
Hashtags til cykelruten
#bikearttour #kunsthalcharlottenborg
Sankt Annæ Hjul
Sankt Annæ Hjul er en skulpturelt tænkt legeskulptur for de allermindste og de lidt større. Med Sankt Annæ Hjul demonstrerer Eva Koch, at skulpturen er et væsentligt element, når man gentænker byrum, og at en skulptur også kan fungere som et legeredskab. Sankt Annæ Hjul består af to skulpturer – et bakkelandskab og et klatrestativ – skabt specifikt til Sankt Annæ Plads. Kilde
I Am Queen Mary
Den danske kunstner Jeannette Ehlers og kunstneren La Vaughn Belle fra de Amerikanske Jomfruøer har i fællesskab skabt Københavns første monumentale offentlige skulptur af en sort kvinde. Skulpturen, der bærer titlen I Am Queen Mary, står placeret foran Vestindisk Pakhus. Projektet udgør den første kollektivt skabte skulptur til erindring om Danmarks fortid som kolonimagt i Det Caribiske Hav og om dem, der kæmpede imod styret. Kilde
Monument over Danmarks Internationale Indsats efter 1948
Monumentet, der er placeret i Kastellet, udtrykker anerkendelse af den indsats, som adskillige tusinde danske udsendte soldater har gjort for Danmark i internationale missioner siden 1948. Værket er udført af kunstneren Finn Reinbothe og er opbygget af tre rum med hver deres funktion: Det første er det officielle rum, hvor der foretages parader. Det andet rum, hvor der brænder en vågeild, er for de nuværende udsendte. Det tredje rum er tiltænkt de efterladte: her står navnene på de faldne skrevet på væggene. I midten af dette rum står en ottekantet brønd, hvori himlen spejles. Kilde
Cirkelbroen
Olafur Eliasson har med udgangspunkt i Christianshavns historie og kulturen omkring kanalerne brugt sejlskibet som visuelt afsæt for broen. Cirkelbroen består af fem forskudte cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast. Cirklen præsenterer et alternativ til den lige vej over vandet. Den opfordrer gående og cyklende til at sætte farten ned; tilbyder en udsigtspost, hvor folk kan holde en kort pause; og skaber således et nyt rum mellem to byområder snarere end at tilbyde den hurtigst mulige passage over Christianshavns Kanal. Kilde
Klangfrø
Klangfrø er titlen på billedkunstneren Kirstine Roepstorffs væginstallation på Københavns Universitet. Trækker man en kugle i en automat ved værkets rod og bevæger sig op på 5. sal, slipper kuglen og lader den trille igennem banen, afstedkommer dette overraskende lyde, rytmer og fine klange, når kuglen suser ned. ”Kuglen er som et frø, fuglene kan samle op og bære højt op i luften og lade falde, og dér, hvor frøet lander, spirer noget nyt og særligt frem. Sådan er det med ideer, med tanker, med alt det, universitetet lever for,” siger Kirstine Roepstorff. Kilde
Christianias flag
Flaget for Fristaden opstod, da en gammel dør i 1971 blev malet rød af Paul Temples og hans ven, og de med gul maling skrev ”Christiania”. Men da bogstaverne blev for tynde, valgte de at gøre de tre prikker over i’erne i ”Christiania”, større. Skiltet blev fastgjort til flagstangen ved Fredens Ark. På den finske nationaldag havde en gruppe finner drukket sig fulde og kom til at køre ind i flagstangen, og skiltet blev derfor flyttet til Tinghuset, omtrent midt i Christiania. Med tredobbelt punktum kan man i det danske sprog vise, at ord er udeladt, og dermed kan fristadens flag også ses som symbol på det usagte, hvor fantasien må gøre budskabet færdigt. Kilde
Woman with 24 problems
John Kørners valg af Woman with 24 problems som motiv skyldes, at hun peger på problemstillinger, der berører mange mennesker. På det direkte plan kan man se kvinden som et billede på de mange millioner kvinder, der hver dag må samle brænde til deres små bål verden over, og som et billede på kvinder, der prøver at få både familieliv og karriere til at hænge sammen. Ved at lade titlen være på engelsk ønsker Kørner at kunne kommunikere internationalt, for, som han selv siger, vedkommer værket også vores udenlandske venner her i landet. Kilde
Superkilen
Superkilen er et byparksprojekt i København. Parken er skabt af kunstnergruppen SUPERFLEX i samarbejde med arkitektfirmaerne Bjarke Ingels Group (BIG) og Topotek1. Beboerne omkring Superkilen stammer fra over 50 forskellige lande. SUPERFLEX bad de lokale beboere om at foreslå specifikt byinventar, som de enten kendte fra deres oprindelige hjemlande eller var stødt på under rejser i udlandet, herunder bænke, affaldsspande, træer, legepladser, kloakdæksler og skiltning. Udvalgte genstande blev herefter genskabt som kopier i fuld skala eller indkøbt og transporteret til Superkilen. SUPERFLEX rejste sammen med fem forskellige grupper til Palæstina, Spanien, Thailand, Texas og Jamaica for at skaffe de foreslåede genstande, der efterfølgende blev installeret i parken. I alt er over 100 forskellige genstande fra mere end 50 forskellige lande installeret i Superkilen. Kilde
Mændenes Hjem
Mændenes Hjem, der ligger tæt på Hovedbanegården, er et herberg for hjemløse. Det retter sig mod brugere, der både er hjemløse og har psykiske og/eller misbrugsproblemer. Hovedparten af brugerne er stofafhængige. Kunstnerne sigtede efter at skabe et interiør, der fremmer en mere frugtbar, tryggere og mindre hierarkisk dialog. Sigtet var at nedtone ”patient-læge”-forholdet mellem brugere og ansatte og i stedet skabe en dialog, der bygger på lighed, fælles mål og interesser. Skiltet på facaden og indgangspartiet var begge en del af den nye kunstneriske udsmykning. Dele af interiøret er siden taget ud og er nu del af Statens Museum for Kunsts samlinger. Kilde
Palads Teatret
Tidligere professor i rum- og murkunst Poul Gernes har totaludsmykket mange bygninger, og blandt hovedværkerne er facadebemalingen af Palads Teatret. Gernes gav ved flere lejligheder udtryk for, at han ønskede en mere farverig by, hvor alle huse i København fik ligeså stærke farver som Palads Teatret. Et andet hovedværk af Gernes er totaludsmykningen af Herlev Sygehus. Kilde
