Kulturnatten og efterårsferie på Kunsthal Charlottenborg
På Kulturnatten 11. oktober overtager børnene Kunsthal Charlottenborg og inviterer på workshops og rundvisninger i udstillingsaktuelle Eva Kot’átkovás forunderlige og surrealistiske univers. Kom også på omvisning på det historiske Charlottenborg Slot og oplev animations- og dukkefilm for hele familien skabt af tre af de mest legendariske tjekkiske instruktører.
Program for Kulturnatten på Charlottenborg
18.00-24.00: Mad og drikkevarer kan købes fra Apollo Bar i nedre foyer.
18.00-21.30: Børnene Bestemmer. Rundvisninger og workshops i udstillingen af Eva Koťátková: Confessions of the Piping System (løbende).
18.30-21.30: Omvisninger i den nyåbnede udstilling Art & Porn hver hele time. Udstillingen har pornografisk indhold, som kan være uegnet for børn.
19.00-22.30: Omvisninger på Charlottenborg Slot ved kunsthistoriker Henrik Biehl.
21.30-24.00: DJ i nedre foyer.
Under Kulturnatten er der adgang med Kulturpas til 95 kr. Kulturpas kan købes på Kunsthal Charlottenborg eller på Kulturnattens webshop.
Børnene Bestemmer: Omvisninger og workshops for hele familien
20 elever fra Langelinieskolen sætter dagsordenen, når de under overskriften Børnene Bestemmer fortsætter sidste års succes og overtager Charlottenborg under Kulturnatten. Her kan besøgende i alle aldre forvente anderledes omvisninger og sjove, skæve workshops. Alt sammen med udgangspunkt i udstillingen Confessions of the Piping System, hvor den tjekkiske kunstner Eva Koťátková tager hverdagens begrænsninger og drømme under behandling. Børnene Bestemmer realiseres igen i år i et samarbejde med IMAGINARIUM – et univers af projekter, hvor børn og unge går i clinch med den professionelle kunstverden. Børnene Bestemmer er støttet af Kulturnatten og Københavns Kommune, Åben Skole. Læs mere om udstillingen.
Historiske omvisninger på Charlottenborg Slot
Traditionen tro bliver der på Kulturnatten mulighed for at komme bag murene på Det Kongelige Danske Kunstakademi, når historiker Henrik Biehl giver rundvisninger på Charlottenborg Slot. Rundvisningerne finder sted kl. 19, 21 og 22.30.
Animations- og dukkefilm af de tjekkiske stop motion mestre
Aktivistiske lommetørklæder, solstråler af uld, en telefonerende akrobat i en løvemave og en velkendt kejserlig nattergal. Inspireret af den udstillingsaktuelle kunstner Eva Koťátková, glæder Charlottenborg Art Cinema sig til at invitere indenfor til et biografprogram for hele familien, der præsenterer den tjekkiske animations- og dukkefilms tradition med film skabt af tre af de mest legendariske tjekkiske instruktører: Hermína Týrlová, Karel Zeman og Jiri Trnka. Filmprogrammet er kurateret af Anne Mikél Jensen og vises både på Kulturnatten og i efterårsferien i biografen på Kunsthalcharlottenborg. Se det fulde program her.