Søg

Kunsthal Charlottenborg lancerer kunstens svar på Netflix for hele Danmark

I forlængelse af regeringens beslutning om nye tiltag i forhold til bekæmpelse af COVID-19 er Kunsthal Charlottenborg midlertidigt lukket for publikum. I stedet stiller Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med DIS, Tranen og CPH:DOX alle film og serier på streamingplatformen Dis.art gratis til rådighed for hele Danmark frem til 1. september 2020.

Video er deaktiveret pga. dine cookie indstillinger

Se film og serier gratis på Dis.art frem til 1. september 2020 her.

Det internationalt anerkendte kunstnerkollektiv DIS, der stod bag den seneste Berlin Biennale, skulle have åbnet deres nye udstilling DIS presents: What Do People Do All Day? på Kunsthal Charlottenborg 19. marts 2020. I forlængelse af regeringens beslutning om nye tiltag i forhold til bekæmpelse af COVID-19 er Kunsthal Charlottenborg midlertidigt lukket for publikum, hvilket betyder at udstillingen nu er udskudt på ubestemt tid. I stedet stiller Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med DIS, Tranen og CPH:DOX alle film og serier på streamingplatformen Dis.art gratis til rådighed for hele Danmark 14. marts – 1. september 2020.

Den nyudviklede streamingplatform kan sammenlignes med kunstens svar på Netflix og er et forsøg på at udbrede tankerne gennem film skabt af kunstnere, filmskabere og tænkere, der alle beskæftiger dig med edutainment som fremtidens læreform. Filmene trækker på formater som dokumentarfilm, tegnefilm, madlavningsprogrammer og sponsorerede advertorials for at sætte fokus på de spørgsmål og temaer, der optager DIS netop nu: tilhørsforhold i en rodløs og netværksbaseret verden, forstadsliv, kunstig intelligens, forholdene mellem teknologi, vision og magt samt arbejdets fremtid.

Filmene på Dis.art er bl.a. skabt af Hannah Black (Storbritannien), Derek Larson (USA), Jacob Hurwitz-Goodman (USA), Ilana Harris-Babou (USA), Will Benedict (USA) & Steffen Jørgensen (Danmark), Olivia Erlanger (USA) & Luis Ortega Govela (Mexico), DIS (USA), hvis værker også indgår i den udskudte udstilling blandt filmiske miljøer og installationer på Kunsthal Charlottenborg:

Fænomenet ”unboxing”-videoer er én af kapitalismens mere besynderlige forekomster, hvor publikum oplever en frydefuld spænding ved at se vildtfremmede mennesker åbne pakker og fremvise de ting, de har købt på nettet. I What’s in the Box? with Hannah Black (2018) vender Hannah Black op og ned på denne forbrugsdrevne voyeurisme, idet hun afslører symbolske produkter og pakker tidens presserende tanker op i selskab med indbudte gæster som bl.a. Zahira Kelly (@bad_dominicana). Det hele foregår i bedste ”late night talkshow”-stil med kunstneren siddende bag sit skrivebord.

Derek Larsons Très Mall (2019) er en eksistentialistisk tegnefilm om tre unge kunstnere fra Savannah, Georgien. Selv om hovedpersonen, Jon, og hans venner kan virke som blasert utilfredse besættere, der ikke så meget er drevet af politiske motiver som af økonomiske bevæggrunde, stiller de ikke desto mindre nogle af tidens vigtigste spørgsmål: Kan vi opfinde en ny slags kærlighed? Hvad oplever objekter? Har dyr moral? Hvilke former for vold påfører skærmen os? Hvornår bliver en forbindelse mellem mennesker for stærk? Har vi virkelig brug for endnu en genindspilning af Stargate?

I Jacob Hurwitz-Goodmans Early Stage (2019) taler den kunstige intelligens sin egen sag, så vi ikke længere behøver at spekulere over, hvad de kunstige intelligenser synes om os: Tilbeder de os? Har de medlidenhed med os? Er det ynkeligt af os at spørge om det? Den kunstige intelligens, der her fremstår i Casey Jane Ellisons skikkelse, fortæller os, at det altså er hende, der bestemmer. Jo, vi kan godt klikke på pause, men vi er faktisk bare en hæslig klump af celler, der kravlede ud af ursumpen for nogle milliarder år siden og har udviklet os siden. Vi har ikke skabt noget, vi har bare sørget for, at de nye intelligenser kunne opstå.

Hvad kunne vel egne sig bedre som optagested for fremtidens mad-TV end et tårn, der udelukkende består af spisesteder? I The Restaurant (2018-20) får vi Will Benedict og Steffen Jørgensens bud på, hvordan madkulturens fremtid kunne se ud. Med syltede politibiler, blodketchup og opskrifter baseret på afløbsrens er der bestemt noget for enhver smag i denne gastronomiske skyskraber – og der er masser af nye køkkentricks at lære, når kunstnerne blænder op for et madprogram af en anden verden.

Reparation Hardware (2017) af Ilana Harris-Babou, er på én og samme tid en lektion i møbelrestaurering og et forslag til, hvordan man kunne yde passende erstatning til afroamerikanere. Hun spørger: ”hvad er det, der gør hele tanken om at give afroamerikanere erstatning så skræmmende?” Måske handler det om, at hvis man giver erstatning, anerkender man samtidig, at den amerikanske drøm har slået fejl. At der er noget her, der skal repareres og vindes tilbage.

Steve Jobs og Steve Wozniak startede Apple Computer i en garage. Forstædernes mænd har længe forvandlet deres garager til såkaldte mandehuler for at kunne flygte lidt fra familielivet. Nirvana og No Doubt spillede deres første akkorder som garagebands. Olivia Erlanger og Luis Ortega Govela udforsker hele denne arv i GARAGE (2019) gennem en række små indslag, hvor de får hjælp fra skuespillerinde Aubrey Plaza samt besøg af Frank Lloyd Wright og Sisters of the Valley – en gruppe nonner, der har startet en blomstrende forretning med hamp- og cannabisprodukter. GARAGE er nomineret til New:Vision Award på CPH:DOX 2020.

Se film og serier gratis på Dis.art frem til 1. september 2020 her.

Lanceringen af Dis.art i Danmark er støttet af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond.